Ixa Tequila

Ixa er en økologisk tequila fra Greenbar, som er noget så sjældent som et lille firma, som har specialiseret sig i økologisk alkohol. Greenbar bruger et lille destilleri lige udenfor Guadaljara, som hedder "Destiladora Refugio, S.A. de C.V.. Under Nom 1549 laver Destiladora Refugio, S.A. de C.V. også f.eks Epoca Dorada og Piramide, som også er økologiske tequilaer. Ixa har hentet sit navn fra mayasproget og betyder "magisk vand".
Lavlandstequila
Ixa tequila er lavlands tequila. "Lav- og højland" lyder som meget forskellige steder, men i realiteten er der ikke nødvendigvis kæmpestor forskel. Tequiladistrikterne ligger ikke i bjergegne og meget af den forskel man henregner til højland vs lavland kommer formentlig i højere grad fra forskellige jordbundstyper. Ixa's agaver vokser i på skråninger som vender mod syd eller øst og temperaturforskellene på dag/nat tvinger planterne til at vokse sig sejere med dybere rødder.
Produktion
Ixa bruger traditioneller murstensovne til at bage agaverne i, men bruger metalshreddere til at findele agaven når den er bagt. Når agavemassen skal bringes til at gære, bruges der hvidvinsgær i modsætning til den vilde gær som mange andre firmaer sværger til. Når den friske tequila er klar lader man den hvile et par måneder i iltrige tanke. Der er i det hele taget mange valg i tequilaens produktionsproces, som kræver en garvet og vidende tequila master, men Melkon Khosrovian må siges at gøre det godt.
Greenbar er ikke de eneste, der laver økologisk alkohol, men de har faktisk været tidligt ude og de har sat en høj standard for hvad det KAN være.
Ixa Tequila er således blot eet af deres produkter. De laver også økologisk vodka, gin og endnu mere interessant: økologiske likører med lavt sukkerindhold!. Nu er økologisk jo ikke nødvendigvis det samme som velsmagende, men i dette tilfælde er det et heldigt møde.
Drik tequila og plant et træ!
Greenbar, som laver IXA Tequila har et program, som gør at for hver solgt flaske bliver der plantet et træ sydamerika. Een gang om året gøres salget op og gennem samarbejdet med Sustainable Harvest International bliver der plantet træer i fortrinsvis Panama. Eet træ for hver solgt flaske!
God til både cocktails og on the rocks
Det er f.eks ikke al tequila, der er velegnet til cocktails. Noget smager for kraftigt igennem og andet er for blegt. Ixa Tequila er, især i blancoversionen en fremragende cocktailtequila. Den er afdæmpet uden at være usynlig og frisk uden at være skrap.I modsætning til meget andet, er blancoen ikke sød, men snarere en lille smule basisk hvad der netop er godt i søde cocktails.
Reposadoen og anejoen er bedre til at blive drukket on the rocks, men det er naturligvis op til den enkelte.
Her ser vi Melkon, som er master destiller på Ixa Tequilas destilleri i Mexico