Los Danzantes Mezcal

Los Danzantes Mezcal

Los Danzantes Mezcal

Årets tequila 2019Los Danzantes Mezcal er årets mezcal 2019

Los Danzantes, betyder "de dansende". Navnet kommer fra en samling stenrelieffer fundet på Monte Albán i "Templo de los Danzantes" i Oaxaca. Monte Albán er et bjerg og det udgjorde i en årrække centrum for Zapotec-kulturen omkring år 500 f.v.t.

Stenreliefferne har i øvrigt deres egen lidt pudsige historie. I mange år, antog man at de skildrede personer, som dansede, men senere og mere sandsynlige udlægninger, antager at det forestiller henrettede eller underkuede høvdinge fra nabostammer.

Los Danzantes Mezcal er en mezcal som er ejet af en restaurantgruppe. Gruppen købte sig i 1997 ind i et destilleri i Santiago Matatlán, i Oaxaca. Destilleriet laver de, nu berømte, Alipus og Los Danzantes mezcals.

Los Danzantes er en mezcal lavet på Espadin-agaven af mezcaleroen Joel Antonio Cruz Jr.. Agaven høstes i Santiago Matatlan, Tlacolula, Oaxaca.

Los Danzantes Mezcal har den for mange mezcals karakteristiske røg, men den svøber sig fint om en sødmefuld og rig agavesmag med noter af peber. Afslutningen er behagelig - ikke for lang - og rig i bløde smagsnoter af røg, tobak og bagt agave.

Flaskerne er afgjort en del af tillokkelsen ved Los Danzantes. De mønstrede flasker med deres patentpropper og de vakse logoer, ser simpelthen bare godt ud!

Oaxaca - et af Mexicos oprindelige kulturelle knudepunkter

Set fra Europa, er Oaxaca blot en stor mexicansk provins, men området er hjemsted for 16-17 forskellige sproggrupper. Zapotec-kulturen, som vi forbinder med Oaxaca, er en indiansk højkultur, som eksisterede samtidigt med Aztekerkulturen fra det centrale Mexico. Man tilskriver den perioden ca. 700 f.v.t og frem til 1521. Altså til tiden for den spanske erobring.

Zapoteckulturen holdt faktisk ud til meget sent. Den sidste registrerede zapotec-opstand var i 1715! 

Vis som Gitter Liste

2 varer

pr. side
Faldende orden
Vis som Gitter Liste

2 varer

pr. side
Faldende orden