• Spar fragten og afhent selv
  • Fragt fra 59,- og gratis fragt over 999,-
  • Hurtig levering: 1-3 hverdage
  • Kvalitetsbrands og rådgivning
Telefon: +45 20960919 - email: info@tequila.dk
  • Spar fragten og afhent selv: Vælg "afhent selv" i checkout
  • Fragt fra 59,- og gratis fragt over 999,-
  • Hurtig levering: 1-3 hverdage
  • Kvalitetsbrands og rådgivning

ePay

Alt om tequila

Hvad er tequila?

Tequila er en spiritus på ca. 40% der fremstilles i Mexico. Tequila produceres på basis af store agaver af sorten Blue tequiliana Agave Weber i primært Jalisco distriktet i Mexico.

 

Læs mere om Tequilaens historie her!    Læs mere om Tequila 100% agave her!

 

Hvorfor hedder det blanco, reposado, anejo og ekstra anejo ?

Tequila produceres i 4 varianter af lagring. Disse varianter går igen på tværs af alle mærker og man kan som udgangspunkt gå ud fra at de unge tequilaer – blancoerne – vil smage friskt og dejligt af agave. Tequilaens markante agavesmag træder mere i baggrunden og bliver mere kompleks i de lagrede versioner.


Blanco, Reposado, Anejo og Ekstra Anejo er betegnelser for den alder tequilaen har. Blanco er en klar/hvid tequila, som er ikke fadlagret og har derfor kraftig agave aroma og friskhed.
Reposado er lagret på træfade mindst 2 måneder, og op til 12 måneder. Den enkelte producent vælger altså selv indenfor intervallet. Reposado er den foretrukne type tequila i Mexico
Anejo  betyder gammel, og en anejo er mindst lagret på træfade i 12 måneder og op til 36 måneder. Disse tequilaer er blødere og rundere, men med mindre agave aroma.
Extra Anejo er som navnet antyder en anejo, som er ekstra fadlagret, hvilket vil sige at tequilaen har ligget minimum træfade i 36 måneder. Disse tequilaer findes kun i begrænsede mængder og egner sig i mange variationer som tilbehør til desserter eller andre søde sager.

 

Hvad betyder 100% agave i forbindelse med tequila?

100% agave er et tegn på kvalitet. Man skelner i tequilaverdenen mellem ”tequila mixto” og ”tequila 100%  agave”. Tequila mixto er som navnet antyder en blandingstequila. Det vil sige at producenten tilsætter sukker fra andre kilder end agaven, for eksempel rørsukker. Grunden til at man blander produktet op er at agavesukker er dyrt. Agaven har en lang produktionstid, og tequila-agaven dyrkes kun i et begrænset område, mens sukkerrør kan dyrkes hvor som helst og høstes årligt. Man kan tilsætte helt op til 49% andre sukkerarter. 100% agave indikerer der kun bruges agavesukker i forbindelse med produktionen. Disse 100% agave tequilaer vil have en dybere og mere frisk smag af agave.

 

Hvad adskiller tequila fra anden spiritus?

Tequila adskiller sig fra andre spiritusser ved sin friskhed. Enhver der har smagt en god tequila, det være sig en blanco, reposado eller anejo kender oplevelsen af at sidde med en spiritus, som smager friskt og ”grønt”. Selv lagrede tequilaer bibeholder denne kerne af intens friskhed.

 

Hvorfor købe hos Tequila.dk?

Hos TequilaOnline.dk er vi entusiaster. Vi fører kun kvalitetsprodukter som alle er 100% agave. Vi kender produkterne godt og vi sælger dem til en rimelig pris.