• Spar fragten og afhent selv
  • Fragt fra 59,- og gratis fragt over 999,-
  • Hurtig levering: 1-3 hverdage
  • Kvalitetsbrands og rådgivning
Telefon: +45 20960919 - email: info@tequila.dk
  • Spar fragten og afhent selv: Vælg "afhent selv" i checkout
  • Fragt fra 59,- og gratis fragt over 999,-
  • Hurtig levering: 1-3 hverdage
  • Kvalitetsbrands og rådgivning

ePay

Om 100% Agave tequila

Tequila (spansk udtale: [te'kila]) er en spiritus baseret på blå agave.
Den fremstilles primært i området omkring byen Tequila, 65 km nordvest for Guadalajara, og i højlandet (Los Altos) i den vestmexicanske delstat Jalisco. Den røde, vulkanske jord i oplandet er særlig velegnet til at dyrke den blå agave, og man høster mere end 300 mill. planter der hvert år.

Ifølge mexicansk lovgivning må tequila kun produceres i Jalisco og i begrænsede områder i delstaterne Guanajuato, Michoacán, Nayarit og Tamaulipas. Mexico har gjort krav på international eneret på betegnelsen ”tequila” og truer med at lægge sag an mod evt. producenter i andre lande.
Tequila fremstilles som regel med en alkoholprocent på 38-40, men den kan ligge på 35-55 procent. Selv om de fleste tequilaer har en alkoholprocent på 40, destillerer mange destillatører tequilaen op til 50 procent og fortynder den derefter med vand for at nedtone dens skarphed. Nogle af de mere anerkendte mærker destillerer alkoholen til 40 procent uden at fortynde med vand.

Typer af tequila. Tequila mixto vs Tequila 100% agave

Der findes grundlæggende to typer tequila: mixtos og 100 % agave. Mixtos består af mindst 51 % agave, mens andre sukkerarter udgør den resterende del. I mixtos anvendes både glukose og fruktose.
I forhold til 100 % agave tequila er tequila blanco skarp med den destillerede agaves kraftige smag i forgrunden, mens reposado og añejo er blødere, finere og mere sammensat i smagen. Som det er tilfældet med andre typer lagret spiritus, tager tequilaen farve efter træet, og alkoholens skarphed mildnes. Den største smagsforskel ved 100 % agave tequila er grundbestanddelen, der er mere plantebaseret end i spiritus lavet på korn (og ofte mere sammensat).
Tequila tilhører som regel en af følgende fem kategorier:
Blanco (”hvid”) eller plata (”sølv”): Hvid spiritus, ikke-lagret og fyldt på flasker eller opbevaret umiddelbart efter destillationen, eller lagret mindre end to måneder på fade af rustfri stål eller neutrale egetræsfade.
Reposado (”udhvilet”): Lagret i mindst to måneder, men i mindre end et år på egetræsfade i forskellige størrelser.
Añejo (”lagret” eller ”vintage”): Lagret i mindst et år, men i mindre end tre år på små egetræsfade.
Ekstra añejo (”ekstra lagret” eller ”ultra-lagret”): Lagret i mindst tre år på egetræsfade. Denne type opstod i marts 2006.

Der findes mange tequilamærker. Consejo Regulador del Tequila (Tequilla Regulatory Council) oplyste, at der var 901 registrerede mærker fra 128 producenter i 2008.

Hvordan lagres og forædles tequila?

Reposado opbevares typisk i egetræstønder- eller fade, der er op til 20.000 liter store, og derved giver mulighed for en rigere og mere sammensat smag. Den foretrukne egetræsart kommer fra USA, Frankrig eller Canada og er som regel hvid eg. Nogle selskaber forkuller træet for at få en røget smag eller anvender fade, der tidligere har været brugt til forskellige typer alkohol (f.eks. whisky, cognac eller vin). Nogle reposado-typer bliver lagret på nye træfade for – på kortere tid – at opnå den samme træagtige smag eller blødhed.
Añejos opbevares ofte på fade, der tidligere har været anvendt til reposado. Fadene er max. på 600 liter, men de fleste kan rumme ca. 200 liter. Mange af fadene stammer fra whiskydestillerier i USA, Frankrig eller Canada. Jack Daniels-fade er særlig populære. Denne fremgangsmåde skaber mange af facetterne ved añejo-tequilaens mørke farve og den mere sammensatte smagsoplevelse. Når añejo-tequilaen har lagret i mindst et år, kan den hældes fra træfadet over i tanke af rustfri stål for at reducere den fordampning, der opstår i fadene.

Tequilaproduktion og dyrkning af "Agave Tequiliana Weber", tequilaagaven

Agaveplanter bliver stadig høstet manuelt, helt upåvirket af moderne landbrugsteknologi og med metoder, der går flere hundrede år tilbage. Agaven bliver sået, plejet og høstet i hånden. Mændene, som høster dem kaldes jimadores. De besidder flere generationer af viden om planterne og de måder, man skal høste dem på. Jimadores skal kunne arbejde hurtigt i de smalle rækker, trække hijuelos (agave-spirer) ud uden at skade moderplanten, rense piñas (spansk for ananas) og vurdere, hvornår hver enkelt plante er klar til at blive høstet. Hvis man høster for tidligt, er der ikke nok sukker i planten. Hvis man høster for sent, har planten brugt alt sit sukker på at gro en quiote (en ca. 6-12 meter høj stilk) med frø på toppen, som bliver spredt med vinden. Piñaene, der vejer mellem 18 og 32 kg, bliver skåret af med en særlig kniv kaldet en coa.

Derefter river man piñaene, presser saften ud af dem og lægger dem i gæretanke og bryggekar. Nogle tequilaselskaber anvender stadig den traditionelle metode (håndværksmetoden), hvor piñaene knuses med et Tahona (stenhjul). Mustoen (agavejuicen – og nogle gange fiberen) skal derpå gære i bryggekar af enten træ eller rustfri stål i flere dage, så sukkeret omdannes til alkohol. Hvert selskab holder sin gæropskrift som en nøje velbevaret hemmelighed.
Det gærede produkt bliver derefter destilleret. Først én gang for at fremstille det, der kaldes ordinario – en uklar eller mælkehvid væske – og derefter en gang mere for at fremstille den klare tequila blanco.  Nogle spritfabrikker vælger at destillere produktet igen og laver derved en tredobbelt destillation. Garvede tequilaeksperter anser dog en tredobbelt destillation af tequila for at være fejlbehæftet. De mener videre, at denne destillation fjerner for mange smagselementer i væsken. Derefter fortynder man tequilaen og hælder den på flasker som ”tequila blanco” eller også pumpes den på træfade for at blive lagret.
Som regel er der en tydelig smagsforskel på den tequila, der fremstilles af agaveplanter i højlandet og dem i lavlandet. Agaveplanter der dyrkes i højlandet har ofte en sødere frugtsmag, men også flere plantenoter på grund af dyrkningen. Forskellen er blevet mere udvisket i de seneste år på grund af manglen på agaver, der begyndte i 1999-2000. Siden da har mange producenter i lavlandet lejet områder i højlandet og satset på agaver fra begge områder til at producere deres tequila på.
De fleste agaver dyrkes imidlertid på vestvendte marker, så de får den størst mulige mængde sol i løbet af dagen. Disse planter er højere, større og mere saftige. Agaver, der dyrkes i lavlandet, har en mere jord- og fiberagtig smag og er som regel mindre.
TMA (”tristeza y muerte de agave”) er en plantesygdom, der har reduceret produktionen af den agave, som bliver brugt til at fremstille tequila. Dette har resulteret i en generel mindre produktion og højere priser i hele begyndelsen af det 21. århundrede. Og det vil sandsynligvis blive ved med at påvirke priserne i de næste mange år fremover på grund af agaveplantens lange modningstid.

Sådan drikkes tequila

I Mexico drikker man ofte tequila rent. I nogle områder er det populært at drikke god tequila med sangrita ved siden af – en sød, sur og krydret drik, der som regel består af appelsinjuice, grenadine (eller tomatjuice) og chili. Man nipper skiftevis til lige store shots af tequila og sangrita uden salt eller lime. En anden populær drink i Mexico er ”bandera” (eller ”flag” på spansk) opkaldt efter Mexicos flag. Den består af tre shot-glas med limejuice (for den grønne farve), hvid tequila og sangrita (for den røde farve). Man kan nippe til dem eller drikke dem straight.
Uden for Mexico serverer man ofte en single shot tequila med salt og en limeskive. Den hedder ”tequila cruda”, men bliver også ind imellem kaldt ”training wheels”, ”lip-sip-suck” eller ”lick-shoot-suck” (der hentyder til den måde og rækkefølge, ingredienserne indtages på): Man fugter huden på hånden lige under pegefingeren (som regel ved at slikke på den) og hælder salt på. Så slikker man saltet af hånden, drikker tequilaen, og bider hurtigt i frugtskiven. Hvis man er flere sammen, gør man det ofte samtidig. Denne måde at drikke tequila på bliver ofte fejlagtigt kaldt en tequila slammer. Men en tequila slammer er en blanding af tequila og en drik med kulsyre (f.eks. sodavand). Den traditionelle mexicanske shot er en ren tequila, men man vælger ofte lime, når man skal have noget at ’skylle den ned’ med.  Det siges, at saltet mindsker den” brændende” smag af tequilaen, og at den syrlige frugt balancerer og fremhæver smagen. I Tyskland og nogle andre lande, bliver tequila oro ofte indtaget med kanel først og appelsinskiver bagefter, mens tequila blanco indtages med salt og lime. Endelig findes der, ligesom med andre populære drikke, en række drikkelege med shots samt ”stunt”drinks, f.eks. body tequila.
Hvis det ikke direkte står på tequila-flasken, at den er lavet af 100 % blå agave (uden andre sukkerarter) er tequilaen altid mixto (lavet af 51 % blå agave). Nogle tequila-fabrikker skriver på deres tequila, at den er ”fremstillet med blå agave” eller ”fremstillet af blå agave”. Men Tequila Regulatory Council har meddelt, at kun tequila, der er destilleret med 100 % blå agave må angive, at tequilaen er ”100 % blå agave”.
Nogle spritfabrikker, der fremstiller tequila af dårlig kvalitet, skriver at deres produkt skal serveres ”iskold”, når den drikkes som shot. Når man nedkøler alkohol, kan det være med til at reducere den lugt eller smag, man forbinder med et produkt af dårlig kvalitet. Et alkoholprodukt, der serveres som shot, skal være mere velsmagende.
Mange tequilaer i god kvalitet, dvs. 100 % agave tequilaer, giver ikke en markant alkohol-”brand”. Og hvis man drikker den med salt og lime, fjernes stort set den brændende fornemmelse. Disse tequilaer drikkes som regel af et cognacglas frem for et shot-glas – og man skal smage på den frem for at synke den med det samme.

Glas og drinks til tequila

Når tequilaen serveres rent (uden andre ingredienser), bruger man ofte et smalt shot-glas, kaldet caballito (”lille hest” på spansk). Men tequila kan serveres i alt fra cognacglas til ølglas.
Consejo Regulador del Tequila (Tequila Regulatory Council) godkendte et ”officielt tequila-glas” i 2002: Ouverture Tequila-glasset, skabt af Riedel.
Margarita-glasset, der som regel er kantet med salt eller sukker på glassets top, er standardglasset, når man mikser drinks med tequila, deriblandt margaritaen selv.
Der findes en næsten uendelig mængde drinks, man kan mikse med tequila. Det afhænger helt af ens opfindsomhed. Der er – som med de fleste typer ren alkohol – mange martini-varianter såvel som tequiladrinks, hvor man bruger frugtjuice, f.eks. Tequila Sunrise og Matador. Man bruger desuden ofte sodavand og andre drikke med kulsyre til at mikse tequilaen med, f.eks. Tequila slammer.