4 kvinder der laver tequila

"I forståelse med proletariatets klassebevidste politiske og faglige organisationer i hvert land arrangerer de socialistiske kvinder i alle lande hvert år en kvindedag, som i første række skal bruges som agitation for kvindevalgretten...." Sådan lød resolution fremsat 26. august 1910 i Folkets Hus på Jagtvej 69.

I mellemtiden har kvinderne fået valgret og der er sket gode fremskridt for kvinders muligheder verden over.

Kvinde og tequilaproducent

Een af de muligheder, der har åbnet sig siden da, er hvervet som tequilaproducent. (Det SKAL jo helst have lidt med tequila at gøre her i butikken :-))

Der er faktisk en del kvinder i tequilaindustrien, og de er højt respekteret. Og jo, Mexico er et land med en meget høj grad af machokultur og der er masser af machomænd i tequilaindustrien, men når det kommer til at lave god tequila, så er der faktisk plads til kvinder og der er en del af dem.

Her kommer 4 superdygtige kvinder i tequilaindustrien.

Kim Brand fra Iconic Brands

Sangre de Vida TequilaKim Brandi er en iværksætter fra Californien. Hun stiftede tequilabrandet KAH i 2009 og det blev en øjeblikkelig succés. KAH Tequila som med sine kranieformede og rigt dekorerede flasker var meget iøjnefaldende faldt lynhurtigt i folks smag og med den hurtige succés fulgte ligeså hurtigt en bunke problemer i form af sagsanlæg fra vodkaindustrien og samarbejdspartnere der snød hende. Men hun stod klippefast alle problemer igennem og smøg KAH af sig og startede op igen som Sangre de Vida Tequila og Iconic Brands. Og med endnu større succés!

 

 

 

 

 Alejandra Plascencia fra Creencias Tequila Organico

Creencias TequilaAlejandra Plascencia  er indehaver af Creencias Tequila Organico, som er en fremragende økologisk tequila. Der er ikke så meget økologisk tequila på markedet og Alejandra Plascencias ambitionsniveau er tårnhøjt. Flasker i genbrugsglas, demineraliseret vand, og økologisk dyrkede agaver og dertil et smukt design. Tequila.dk kårede Creencias Tequila til årets bedste tequila i 2015.

 

 

 

 

 

 Fabiola Lopéz fra Grillos Tequila

Grillos TequilaFabiola Lopéz leder den lille familieejede tequilavirksomhed Grillos. Grillos Tequila er et ret lille brand, men Fabiola Lopéz har sat et stort arbejde igang for at bringe sin rigtigt udmærkede tequila ud på eksportmarkederne. Hun er visionær og hårdtarbejdende.

 

 

 

 

 

 Sophie Decobecq fra Calle 23 Tequila

Calle 23Sophie Decobecq blev født i Lille i det nordlige Frankrig, slutningen af ​​halvfjerdserne. Hun blev tidligt tiltrukket af biokemi og læste det faget på universitet. Med en eksamen i rygsækken tog hun til Mexico og blev hurtigt meget optaget af Tequila 100% agave og agaveforædling.  2003 begynder hun at få ideen til det der senere skal blive til Calle 23 Tequila og gennem et hårdt og systematisk arbejde udvikler hun sit brand. Calle 23 er idag nomineret til et utal af priser og er en meget lækker tequila.