5 x Mezcal myter og fakta

5 x Mezcal myter og fakta

Der har været mezcal på det danske marked i rigtigt mange år. Den første dukkede op i begyndelsen af firserne og hed Mezcal Gusano Rojo. Den findes stadig på markedet og er en billig mezcal lavet på espadin-agaven og med en lille larve i hver flaske. Den har - ligesom Sierras "den med hatten tequila" nok ikke været verdens bedste reklame for mezcal, og det er da også først indenfor de sidste 10-15 år, at vi for alvor ser kvalitetsmezcal på det danske marked. Her har I lidt myter og fakta om mezcal!

Hvad nyder man sammen med mezcal?

Sal de Gusano og appelsin

Agavespiritus, som mezcal og også tequila, går godt sammen med citrusfrugter. En sød skive saftig appelsin giver en suveræn synergi sammen med mezcal. Og hvis det skal være særligt godt, så drys en - lille - smule Sal de Gusano ud på tallerknen og dyp appelsinskiven i det. Vi har noget dejligt Sal de Gusano i shoppen her!.

Er der mescalin i mezcal?

Mezcal bliver sommetider forvekslet med "Mescalin". Mescalin er et euforiserende stof som optræder naturligt i Peyotekaktus. Peyote, og dermed mescalin, er blevet brugt som et middel til at fremkalde hallucinationer med i mindst 5000 år, men der er ingen relation til Mezcal udover at navnene ligner hinanden.

Putter man ALTID orm i mezcal?

Men man KAN købe mezcal med – ikke en orm – men en larve i flasken. Larven er larve-tilstanden af et møl, som lever i symbiose med agaveplanten. Møllet er et skadedyr som gnaver sig ind i agaveplanten. Derfor kan man i nogen grad betragte det som agavebondens hævn, at han indsamler larverne, og putter dem i flasken med mezcal. Der er primært tale om en salgsgimmik som tog sin begyndelse i 50’erne og de fleste mezcalentusiaster rynker lidt på næsen fænomenet, men der ER bestemt også dem der finder at det tilfører spiritussen noget. Scorpion Mezcal sælges sågar med en lille skorpion-skal i bunden af hver flaske.

Smager al mezcal røget?

Nej. Smagen af røg er i nogen grad blevet synonym med mezcal og den har sin oprindelse fra den måde man bager agaven på i jordovne. Men dels, er der masser af mezcalproducenter der slet ikke bruger jordovne og dels, så BEHØVER mezcal'en ikke at smage røget, selvom agaven er bagt i jordovn. Dét afhænger alene af mezcaleroens kyndighed.

Kommer AL mezcal fra Oaxaca?

Oaxaca er staten med den største produktion eller markedsandel af mezcal-produktion. Staten Oaxaca tegner sig for 83 % af den samlede produktion af mezcal, og 100 % af dens region har oprindelsesbetegnelsen for produktion af Oaxaca. Oaxaca har også den fordel, at den har den største variation af agavearter i Mexico.

Mezcal kommer dog ikke kun fra Oaxaca. Faktisk er der i alt 9 stater i Mexico, der lovligt kan producere en destilleret agavebrændevin og kalde den "Mezcal" under oprindelsesbetegnelsen. De 9 stater, der kan producere mezcal, er: Oaxaca, Guerrero, Durango, Zacatecas, Tamaulipas, San Luis Potosi, Guanajuato, Michoacán og Puebla.

Mezcaldistrikterne