Tilsætningsstoffer forbydes helt i Tequila Blanco

Tilsætningsstoffer forbydes helt i Tequila Blanco

Tilsætning af smagsstoffer i Tequila Blanco

AgavelastDen aktuelle standard for tequila (NORMA Oficial Mexicana NOM-006-SCFI-2012, Bebidas alcohólicas – Tequila – Especificaciones) blev publiceret i December 2012 og trådte i effekt februar 2013.

Den indeholdt en lille stramning, eller tydeliggørelse, som der i og for sig har været ret stille omkring. Tequila Blanco må ikke indeholde nogen additiver udover vand. Sådan!

"4.36.1 Tequila blanco o plata
Producto transparente no necesariamente incoloro, sin abocante, obtenido de la destilación añadiendo únicamente agua de dilución y lo previsto en el numeral 6.1.1.1 en los casos que proceda para ajustar la graduación comercial requerida, pudiendo tener una maduración menor de dos meses en recipientes de roble o encino."

Det er gået op for rigtigt mange at "mixto" tequila er fyldt med karamelfarve og glycerin. Men mange tænker ikke over at det for både mixto og 100%, faktisk var tilladt at tilføje de samme "naturlige" additiver

Den lille kemiker slår til igen

Standarden tillod explict at man kunne tilføje karamel farve, ege-ekstrakt, glycerin og "sukkerbaseret sirup" til tequilaen. Man kan så undre sig over hvad der siden er sket. Det har jo vrimlet frem med alverdens smagsvarianter. Vanilje, kokosnød, jordbær og alverdens andre eksotica. Nu KAN vanilje og kokosnød godt komme som er resultat af lagring på egefad, men her taler vi om Blanco og ingen har kunnet være i tvivl om at mange brands er blevet markedsført netop på den eksotiske variant.

Noget kunne tyde på at nogen producenter over årene har dyppet ligt rigeligt i kemiflaskerne, og fundet deres inspiration i sentensen "sukkerbaseret sirup". Her har de så spædet siruppen lidt op med nogle af de mange laboratorieskabte smagsstoffer der er på verdensmarkedet. Men nu er det slut. Forhåbentligt...

Efter februar 2013 må Tequila Blanco ikke tilføjes additiver. Bum! Jep - den er god nok. Ingen tequila in Blanco-klassen må indeholde "abocantes" eller additiver. Den "nye" standard stipulerer helt explicit at der kun må tilføjes vand til Blancoen efter destilleringen. Blanco'er må dog stadig hvile i fade af egetræ i op til 60 dage.

Som med ethvert andet regulativ er Standarden genstand for fortolkning, men ultimativt er det CRT der bestemmer helt præcist hvordan den skal fortolkes. Der vil utvivlsom være producenter som vil forsøge at forsøge at fastholde en mere "large" udlægning, men det er svært at forestille sig at de gode producenter ikke vil rette ind.