• Spar fragten og afhent selv
  • Fragt fra 59,- og gratis fragt over 999,-
  • Hurtig levering: 1-3 hverdage
  • Kvalitetsbrands og rådgivning
Telefon: +45 20960919 - email: info@tequila.dk
  • Spar fragten og afhent selv: Vælg "afhent selv" i checkout
  • Fragt fra 59,- og gratis fragt over 999,-
  • Hurtig levering: 1-3 hverdage
  • Kvalitetsbrands og rådgivning

ePay

3 vare(r)

pr. side

Tequila. A Global History

fredag den 29. juli 2016 11.46.36 Europe/Berlin

Tequila A Global History anmeldelse

Journalisten Ian Williams har skrevet en lille introduktion til tequilaverdenen. Tequila. A Global History er med sine176 sider ikke noget storværk, og den er tydeligvis mest tænkt som en faktaorienteret introduktion til tequila og mezcal med fokus på overordent historisk snit.

Læs Mere
Kommentarer | Postet i Boganmeldelser Af Bjørn Smalbro

Bartenderens Grundbog - spirituøs og spirituel - en anmeldelse

onsdag den 10. juni 2015 15.02.59 Europe/Berlin

I Århus ligger der et apothek. Ikke et ganske almindeligt apothek med en kø af dryppende næser, hostende gamlinge og sig-i-smerte-vridende stakler, der venter på at få deres lindring stukket ud i små hvide æsker med påtrykte ulæselige og uforståelige ingrediensnavne. Nej, det er et apothek der serverer medicin med navne som "Bloody Mead", "Cinco de Mayo" eller "Bettie Bom Bom". St Pauls Aphothek i Jægergårdsgade er navnet, og det er en restaurant med en ualmindelig høj profil i cocktails.

Bartenderens GrundbogHasse Bank Johansen er barchef på St. Pauls Apothek og har været det siden 2012. Ham og Restaurantchef Tue L Rasmussen har netop udgivet bogen "Bartenderens Grundbog", som er det, den lyder som. Det er en bog med opskrifter på en lang række cocktails med et introducerende kulturhistorisk kapitel, samt et par kapitler om hvordan man stykker en god hjemmebar sammen.

Cocktails er en ny verden for mig. Tanken om at man skulle blande noget i den gode tequila har altid forekommet mig lidt underlig. Jeg har det sidste stykke tid siddet og læst op på en del forskelligt tequila og mezcal relateret litteratur, og er naturligt kommet tilbage til Ana Valenzuelas klassiker "Tequila: A Natural and Cultural History". Det der slår mig hver gang jeg kigger i dén og i andre af de "store" tequilabøger, er det element af spiritualitet der er forbundet med agavekulturen. Ana Valenzuela kommer ofte tilbage til den intense duftoplevelse, agaverne farve og den indianske kultur de indgår i.

Bartenderens GrundbogHasse Johansens kulturhistoriske gennemgang af cocktailens historie og de noter der tilføjes hver cocktailopskrift, åbnede egentligt lidt mine øjne for det element af historiefortælling og sansning der ligger i en god cocktail. Eksempelvis er cocktailen "Blood & Sand" opkaldt efter efter en kendt tyrefægterfilm. Cocktailens farve er rød og den er dækket af et tyndt lag lyst skum - blod og sand. Mange af bogens cocktailopskrifter er nye for mig, men muligvis ikke for mennesker der er rutinerede bargængere.

- og der er naturligvis også tequilacocktails i bogen. Nogen udmærkede nogen, tror jeg. Jeg må prøve at mikse mig et par stykker :-)

Bartenderens Grundbog er som bog betragtet, ualmindeligt vellykket. Lækkert blødt papir uden genskin. Fremragende og dramatiske fotos. Smukt layout med en elegant typografi. Lækkert stift omslag med rigtig stofryg og guldpræg. Og ingen stavefejl - nogen har lavet en dygtig korrekturlæsning!

Jeg var begejstret - det er en fin bog. Anbefalet herfra!

Bartenderens Grundbog

170 sider

Forfatter: Hasse Bank Johansen og Tue L Rasmussen

Fotos: "Montgomery - David og Morten"

Bogen kan købes hos forlaget Turbine her: http://www.turbineforlaget.dk/shop/fagboeger/andre-fagboeger/bartenderens-grundbog/


Tags:

Kommentarer | Postet i Boganmeldelser Af Bjørn Smalbro

El Senorio Mezcal - anmeldelse af en folkemezcal

onsdag den 3. juni 2015 19.18.15 Europe/Berlin

El Senorio Joven Mezcal con Gusano, et langt navnt til en folkelig spiritus

Læs Mere
Kommentarer | Postet i Anmeldelser af Mezcal Af Bjørn Smalbro

3 vare(r)

pr. side
This site uses cookies to improve your browsing experience. By continuing to use this site, you accept these cookies. Close