En stor del af nydelsen når man drikker en god spiritus eller et godt glas vin, opstår i relationen til glasset eller den "beholder" man drikker af.

Det handler om hvordan materialet opleves i hænderne. Om det føles varmt, koldt, glat elle ru. Vægten er afgørende. Er glasset for tungt er det irriterende at sidde med, og er det for let smitter der også en billig oplevelse af på indholdet. Tænk blot på hvor forskelligt en fadøl kan smage alt efter om man får den i et plasticbæger eller i et krus.

Glassets højde og form har meget stor betydning. Et glas med en stor bund og en lille åbning, holder bedre på de æteriske dampe end et glas med en stor åbning. Cognacglas er sådan en type glas. Snapseglas og shotglas er typisk helt lige og appellerer til en andet måde at drikke på end den hvor man dufter til sit glas og nyder de dampe der står lige over væskeoverfladen.

Det visuelle har også noget at sige. Man vil gerne kunne slynge væsken rundt i glasset og se om den danner "gardiner" på siderne. Gardinerne siger noget om mængden af olie i væsken og så er der jo noget helt elementært behageligt ved, at kunne se hvad man drikker.

To typer af  glas

Der findes to typer af glas som bruges i forbindelse med tequila.  Det ene er er Riedels Tequilaglas og det andet er shotglasset.

Riedelglasset

Riedel er navnet på glasproducenten og glasse blev kåret som vinder i en konkurrence for nogen år siden. Det er den type glas man ofte vil møde til smagninger. Riedels glas er meget lækkert, men også temmelig uhåndterbart. Det er rigtigt fint når man skal smage og nyde, men meget højt og skrøbeligt i daglig brug.

Shotglasset

Det er shotglasset som nok kommer tættest på tequilaens historie, i den forstand at de oprindelige glas, var lavet af kohorn. Bønderne skar ganske enkelt et kohorn over, og brugte den nederste del til at drikke af, ligesom der blev lavet "drikkedunke" af hornene. Man ser også sommetider "tequilaglas" lavet i ler, og her er det ligeledes den lave form med en lidt snævrere åbning der dominerer. Udviklingen med de høje slanke glas er af meget nyere dato.

 

 

Ny-udviklet tequilaglas

Romeo Hristov, som er arkæolog med speciale i mellemamerikansk historie, har en stor interesse i det gamle mexicanske håndværk glasslibning og sølvarbejde. På sin webshop "Chisholm Trail Craft Glasses" sælger han unikke håndlavede glas. Men han har også indgået i et samarbejde med Stölzle Lausitz GmbH i Tyskland. Stölzle Lausitz GmbH laver nogle absolut fremragende glas og er et særdeles velrenommeret støberi.

Resultatet af samarbejdet er nogle nye tequila/mezcalglas som kombinerer det bedste fra begge verdener. Glassene er lave, tunge og med en snæver - men ikke cognacglas snæver - åbning. Glassene ligger tungt i hånden og er velegnede til en drikkesituation, hvor man sidder i venners lag og nyder en lille en. De har ikke shotglasset karakter og appel til at "skylle ned".Glasset til venstre er tiltænkt tequila, mens det til højre er tiltænkt mezcal.

Foreløbig er der tale om unikaglas, men planen er at producere glassene i større oplag senere på året.