- +45 20 96 09 19
- info@tequila.dk
- Min konto
- Gratis fragt over 999,-
De dødes dag (el Día de los Muertos) er en mexicansk højtid (Den 2. november), hvor familier byder deres afdøde slægtninges sjæle velkommen tilbage til en kort genforening, der inkluderer mad, drikke og fest.
Her kan du læse om baggrunden for De Dødes Dag og få ideer til, hvordan du selv kan markere dagen.
El Día de los Muertos er ikke, som man ofte tror, en mexicansk version af Halloween, selvom de to højtider deler nogle traditioner, herunder kostumer og parader. På de dødes dag tror man, at grænsen mellem åndeverdenen og den virkelige verden opløses. I løbet af denne korte periode vågner de dødes sjæle op og vender tilbage til den levende verden for at feste, drikke, danse og spille musik med deres kære. Til gengæld behandler de levende familiemedlemmer de afdøde som æresgæster i deres festligheder og efterlader den afdødes yndlingsmad og andre offergaver ved gravstederne eller på de “ofrendas” (hjemmelavet alter. Ofte blot et lille bord eller et område på en skænk), der er opstillet i deres hjem. Ofrendas kan være dekoreret med stearinlys, morgenfruer sammen med mad som stakke af tortillas og frugt og drikkevarer.
I Mexico er der en tydelig sammenhæng mellem De Dødes Dag og tequila. Når man på en “ofrendas” stiller tequila, symboliserer det fest og livsglæde. Så det er også en måde at mindes alle de festlige stunder, man har haft med afdøde slægtninge. Mange mennesker i Mexico har igennem livet et nært forhold til tequila og mezcal og derfor er det også naturligt, at stille deres yndlingstequila eller mezcal på alteret.
Højtiden er en blanding af mesoamerikanske ritualer, europæisk religion og middelalder-spansk kultur, og den fejres hvert år fra den 31. oktober til den 2. november. Der er faktisk hele 3 helligdage, som falde sammen og som i natur minder om hinanden.
Halloween falder aftenen før allehelgensdag (1. november), og umiddelbart efter følger allesjælesdag (2. november eller 3. november, hvis 2. november er en søndag)
Den moderne halloweenfejring rummer både elementer af førkristne nytårstraditioner, kirkelige markeringer og nyere amerikanske skikke. Traditionen har formentlig afsæt i det keltiske nytår, samhain, der faldt mellem den 31. oktober og 1. november. I den britiske folketro blev denne nat betragtet som en særlig overgangsperiode, hvor de afdøde kortvarigt kunne besøge deres efterkommere i de levendes verden. I Irland og Skotland er dette siden oldtiden blevet markeret med bål, der dels tjente til at lede de døde den rette vej, dels skulle holde uønskede mørke kræfter borte.
Allehelgensdag er den 1. november i den katolske kirke og den første søndag i november i den danske folkekirke. Siden 800-tallet har 1. november i det vesterlandske kirkeår været almen festdag for de helgener, der ikke har en speciel dag. Danmark var tidligere et katolsk land og traditionen med helgener forsvandt med reformationen. Men i andre lande fejrer man stadig helgener på deres dage. Her er f.eks en liste over franske helgener og deres dage.
Allesjælesdag er en katolsk fest, hvor de afdøde troende mindes. Den er siden middelalderen blevet fejret den 2. november, førhen dog den 3., hvis den 2. var en søndag, i så fald allehelgenssøndag, med sjælemesser for de afdøde, processioner og andagter på kirkegårdene.
Rødderne til De Dødes Dag, som fejres i nutidens Mexico og blandt folk af mexicansk afstamning i USA og resten af verden, går omkring 3.000 år tilbage til ritualerne til ære for de døde i det præcolumbianske Mesoamerika. Aztekerne og andre Nahua-folk, der levede i det, der nu er det centrale Mexico, havde et cyklisk syn på universet og så døden som en integreret, altid tilstedeværende del af livet.
Når man døde, troede man, at man skulle rejse til Chicunamictlán, de dødes land. Først efter at være kommet igennem ni udfordrende niveauer, kunne personens sjæl endelig nå frem til Mictlán, det sidste hvilested. I Nahua-ritualer til ære for de døde, som traditionelt blev afholdt i august, sørgede familiemedlemmer for mad, vand og redskaber til at hjælpe den afdøde på denne vanskelige rejse. Dette inspirerede til den nutidige praksis på De Dødes Dag, hvor folk efterlader mad eller andre offergaver på deres kæres grave eller stiller dem frem på interimistiske altre kaldet ofrendas i deres hjem. De dødes dag vs. alle sjæles dag
I det gamle Europa fandt hedenske fejringer af de døde også sted om efteråret og bestod af bål, dans og fest. Nogle af disse skikke overlevede selv efter fremkomsten af den romersk-katolske kirke, som (uofficielt) adopterede dem i deres fejring af to katolske helligdage, Allehelgensdag og Alle Sjæles Dag, som fejres de to første dage i november.
I middelalderens Spanien bragte folk vin og pan de ánimas (åndebrød) til deres kæres grave på allehelgensdag; de dækkede også gravene med blomster og tændte lys for at oplyse de døde sjæles vej tilbage til deres hjem på jorden. I det 16. århundrede bragte spanske conquistadores sådanne traditioner med sig til den nye verden sammen med et mørkere syn på døden, der var påvirket af byldepestens ødelæggelser.
De mest fremtrædende symboler i forbindelse med De Dødes Dag er calacas (skeletter) og calaveras (kranier). I begyndelsen af 1900-tallet tegnede trykkeren og tegneren José Guadalupe Posada skeletfigurer i sin kunst for at gøre grin med politikere og kommentere på revolutionær politik. Hans mest kendte værk, La Calavera Catrina, viser et kvindeligt skelet, der er sminket og klædt i fint tøj. Raderingen fra 1910 var tænkt som et statement om, at mexicanerne havde taget den europæiske mode til sig frem for deres egen arv og traditioner. La Calavera Catrina blev derefter adopteret som et af de mest genkendelige ikoner på De Dødes Dag.
Under nutidens festligheder på De Dødes Dag bærer folk ofte kraniemasker og spiser slik, der er støbt som kranier. Pan de ánimas fra ritualerne på allehelgensdag i Spanien afspejles i pan de muerto, det traditionelle søde bagværk, der bruges til fejringen af De Dødes Dag i dag. Andre mad- og drikkevarer, der forbindes med højtiden, men som også indtages året rundt, er krydret mørk chokolade og den majsbaserede drik, der kaldes atole. Du kan ønske nogen en glædelig De Dødes Dag ved at sige: “Feliz día de los Muertos.”
Traditionelt blev De Dødes Dag mest fejret i de mere landlige, indfødte områder i Mexico, men fra 1980’erne begyndte den at sprede sig til byerne. UNESCO afspejlede den voksende bevidsthed om dagen i 2008, da de tilføjede Mexicos “indfødte fest dedikeret til de døde” til deres liste over menneskehedens immaterielle kulturarv.
Selvom de særlige skikke og omfanget af fejringen af De Dødes Dag fortsætter med at udvikle sig, er helligdagens kerne forblevet den samme gennem tusinder af år. Det er en anledning til at mindes og fejre dem, der er gået bort fra denne verden, samtidig med at døden fremstilles i et mere positivt lys, som en naturlig del af den menneskelige erfaring.
Så får du vores minikursus med spændende historier fra Mexico, faktuel viden om produktionsprocesser, lagring mm.
I løbet af minikurset får du en rabatkode.
NB. Tjek din mailboks og godkend din tilmelding, ellers bliver den ikke registreret.
