Fortaleza Tequila Reposado
Fortaleza Tequila Reposado er lagret 8 måneder på egetræsfad. Den korte lagring tilfører tequila lidt farve. Reposadotequila er karakteriseret ved at bibeholde en del af den friske agavesmag, men også ved at tilføre nogle af træk der kommer af lagringen. Her finder vi smagsnuancer af karamel, smør og kogt agave. Men vi finder også den friske agaves lette krydderi og sødme.
Smagen er lang og toner ud i noter af vanilje og citrus. Fortaleza Tequila Reposado har en kraftig krop og er en behagelig spiritus som er lige velegnet til en frokost og en avec til kaffen.
Brand | Fortaleza Tequila |
---|---|
Type | 100% Agave |
Region | Tequila Valley - Tequila |
Agavetype | Blå Agave Weber |
Lagring | Reposado |
NOM | NOM 1493 |
Destillering | Dobbeltdestilleret |
Fad | Hvid amerikansk eg - Bourbon |
Ovntype | Murstensovn |
Ekstraktionsmetode | Tahona |
Indhold | 75 cl |
Alkohol | 40% |
Destilleri | Tequila Los Abuelos |
Hjemmeside | www.tequilafortaleza.com |
Fortaleza Tequila Reposado er en ægte luksustequila, men det er også et produkt som er båret af en sjælden vilje til at arbejde med langsomme men gode produktionsmetoder.
Fermentering
Når man fermenterer den nye tequilasaft, så bruger man til Fortaleza åbne trækar i modsætning til de ståltanke større producenter tager i anvendelse. De åbne trækar lader naturlig vild gær komme til og trækarrene sikrer en skånsom håndtering af den mikrofauna, som følger produktet.
Destillering
Destillering foregår i gammeldags kobberdestilleringsapparater. Mange af de store producenter sværer til såkaldte columnstills, som er destilleringsapparater som arbejder med høj hastighed. Her skiller Fortaleza sig igen ud, ved at insistere på en skånsom og langsom proces.