• Spar fragten og afhent selv
  • Fragt fra 59,- og gratis fragt over 999,-
  • Hurtig levering: 1-3 hverdage
  • Kvalitetsbrands og rådgivning
Telefon: +45 20960919 - email: info@tequila.dk
  • Spar fragten og afhent selv: Vælg "afhent selv" i checkout
  • Fragt fra 59,- og gratis fragt over 999,-
  • Hurtig levering: 1-3 hverdage
  • Kvalitetsbrands og rådgivning

ePay

Maracame Tequila

Maracame Tequila

Maracame Tequila laves på det berømte Tequila Supremo destilleri i tequilaens absolutte hjerteland, Arandas, Jalisco. Tequila Supremo, også kendt som "Casa Camarena" er kendt fordi de kombinerer de bedste sider af mexicansk kultur.

Destilleriet hed oprindeligt "La Arandina" og blev stiftet af Augustin Camarena i 1938. Her, i 2-3 kilometers højde har familien deres ca 3 millioner agaveplanter, hvad der gør dem til det fjerdestørste destilleri i Mexico. Camarenafamilien er oprindeligt spanske immigranter - omend man skal helt tilbage til 1761 - men de er også en del af, hvad man vel nærmest kan kalde Mexicos tequilaaristokrati. Doña Elena Herrera Orendain (Doña Helena), svigerdatter til  Don Augustin og efterkommer af Jose Cuervo sidder således i firmaets bestyrelse, efter at have købt sig ind i 1970.

Her har man tequila produktion, som er tro mod de oprindelige værdier i tequilas produktionsmåde, samtidigt med at man har forstået at forny sig. Man bruger således ikke murstensovne, men ovne bygget at vulkanske sten. Man har - hvad der er praktisk taget unikt - et superkontrolleret spildevandsystem. Der bruges meget vand i forbindelse med tequilaproduktionen og nogle destillerier sviner med vandet. Tequila Supremo genanvender såvel vand som de fiberspildprodukter der bliver efter gæringen af saften. 

 

Produktion

Maracame bliver udviklet som en highend tequila og var i mange år umulig at opdrive andre steder end i luksusbutikker i internationale lufthavne. Tequila.dk har været så heldige at få lov at forhandle denne fremragende tequila hvor af der kun produceres 1000 kasser om året!

Agaven til Maracame-tequila bages i minimum 60 timer, hvorefter den langsomt køles ned over yderligere 24-36 timer. Tequila Supremos bruger champagnegær i til fermenteringen, fordi netop denne gærtype tilfører tequila nogle lette, frugtagtige noter af æble og pære.

Man dobbeltdestillerer til 40% ved en lavere temperatur og langsommere end det ofte bruges i tequilaindustrien. Man bruger stålkar til første destillering og kobberstills til anden runde. Af den destillerede spiritus bruger man kun den såkaldte "heart cut" - dvs den rigtigt gode del. Herefter får den friske blancotequila lov at hvile og ilte inden den bliver filtreret gennem hh papir og aktivt kul. Lagringen foregår på let brugte tønder af amerikansk hvid eg..

Huicholfolket

Maracame er betegnelsen for en slags shaman som man bruger hos Huicholfolket i Arandasområdet. Huicholfolket er et af Mexicos oprindelige folk med rødder 15.000 år tilbage. De dyrker en slags oprindelig naturreligion hvori der indgår elementer af animisme og åndemaneri. Huicholfolket bruger peyote, som en del af deres religiøse praksis. Peyote er svamp, som kan fremkalde kraftige halluinatoriske oplevelser. Peyoten indsamles på en årlig pilgrimstur til Wirikuta, som de anser for at være deres folks oprindelsessted.

Kultur

Huicholfolket er meget berømte for deres kunsthåndværk,  hvoraf de smukke charms som dekorer Maracameflaskerne er en del af. Hver flaske Maracametequila kommer med en fin lille cham om halsen og alle indtæger fra disse smukke smykker  går ubeskåret til Huicholfolket som har fremstillet dem.

 

 

 

 

 

 

3 vare(r)

pr. side

3 vare(r)

pr. side

This site uses cookies to improve your browsing experience. By continuing to use this site, you accept these cookies. Close