Ikke på lager
Hvis man gerne vil læse lidt mere om produktet og manden bag Dolce X, så er der et udmærket interview med Martin Grassl fra Porfidio på TequilaList.com her.
Dolce X er skabt af Martin Grassl, som også er manden bag Porfidio Tequila.
Martin Grassl er kendt for i udpræget grad at gå sine egne veje, og det er også denne stædige trang til nytænkning der har skabt Dolce X.
Dolce X er konceptuelt tænkt som en hyldest til den rene æstetik. Udgangspunktet er Ludvig den 16’s elskerinde Madame Pompadour, som med et fast tag i Ludvigs pengepung, igangsatte en revolution i fransk kultur. Gennem sine mange tilskud til alverdens kunstnere og kunsthåndværkere skabte hun en bølge af superæstetisk kunst. Frankrigs kunstindustrielle stolthed, Sévres-porcelænet skylder hende sin eksistens.
Dolce X flasken er af porcelæn og farven er “Rose de Pompadour” – en variant af pink opkaldt efter Madame de Pompadour.
Dolce X flasken er et stykke moderne industrielt kunsthåndværk. Flasken af tungt, hvidt porcelæn er støbt med en meget speciel teknik, som har gjort det muligt at have de lodrette riller hele vejen rundt. Alle labels og det lille tørklæde på toppen er vævet af den virksomhed, som også forarbejder Victorias Secret lingeri. Det er en meget smuk flaske som vækker berettiget opsigt hvor den kommer frem.
Agavevin laves efter samme princip som portvin. Agavensaften (udelukkende fra den Blå Agave) udtrækkes og underkastes enzymatisk hydrolyse. Saften fermenteres og tilsættes agavespiritus, som bringer alkoholprocenten op på 17%. Herefter lagres den på fad i 7 år. Den agavespiritus der tilsættes er også lavet på Blå Agave.
Den sukkertype der indgår i agave er af en anden karakter end den, der indgår i andre spiritusser. Agavesukker har et lavt glykæmisk indeks. Det betyder at sukkeret i Dolce X ikke påvirker dit blodsukker ret meget. og er medvirkende til den karakteristiske lethed og friskhed, som man finder i Dolce X.
Dolce X er velegnet til at drikke ved stuetemperatur, men er også fremragende med en isterning og en skive lime. Let, sødmefuld og frisk – en perfekt nydelse!
Så får du vores minikursus med spændende historier fra Mexico, faktuel viden om produktionsprocesser, lagring mm.
I løbet af minikurset får du en rabatkode.
NB. Tjek din mailboks og godkend din tilmelding, ellers bliver den ikke registreret.