Tequila & Mezcal FAQ

Tequila og mezcal indeholder samme alkoholprocent – dvs. 38-40% som stort set al anden spiritus på markedet. Enkelte, både tequila’er og mezcals kan have højere alkoholprocent – helt op til 50%. Det er typisk blanco’er som ligger i det leje, men det kan også være reposado.

Udfra en videnskabelig synsvinkel, er alkoholpåvirkningen ikke anderledes end fra eksempelvis vodka eller whisky. Selve drikken indeholder naturligvis andre stoffer end blot spiritussen, men det primært sukker og smagsstoffer og det vil ikke være dem gør forskellen mht. beruselsen. Men omstændighederne hvor under man drikker tequila og mezcal kan naturligvis være forskellige.

Mange foretrækker at sidde og nippe en whisky lige så stille, mens billig tequila desværre ofte skylles ned som shots. Man bliver naturligvis hurtigere fuld af tre-fire shots i hurtig rækkefølge, og og chancen for at blive fuldesyg øges naturligvis markant hvis man så også hælder lidt andre cocktailingredienser oveni.

Det er blot ikke tequila’en eller mezcal’en i sig selv der gør dig hurtigt fuld – det er måden du indtager det på.

Ingen tømmermænd med 100% agave tequila!

Man kan have moralske tømmermænd efter en nat med tequila, men nøjes man med at drikke 100% agave-tequila, vil man ikke have hovedpine og fuldesyge. Sukkeret i agavespiritus er agavesukker og det vil ikke få dit blodsukker til at stige så voldsomt, som anden spiritus, og du vil dermed slippe for dundrende hovedpine og kvalme. Hvor og hvem du vågner sammen med, er en anden sag 🙂

Så rådet fra Tequila.dk er: En agaveplante er 7-8 ÅR! om at modne, før den bliver til tequila, så giv dig tid! Køb noget ordentligt og nyd din tequila eller mezcal lisså stille og roligt.

En god tequila er lavet af 100% agavesaft.

En agave er mellem 6 og 10 år om at blive moden til at høste. Der kan ske rigtigt meget på så mange år. Svampesygdomme, frost, prisudsving osv – alt sammen fænomener, som er med til at gøre agavedyrkning til en risikabel affære. Efterspørgslen efter agave er ganske vist jævnt stigende, men den forsinkelse der ligger i den lange dyrkningstid, gør prisudviklingen fantastisk vanskelig at forudsige. Har man eksempelvis sygdomme i 2015, vil problemet sprede sig over mange år. Høsten i 2015 er måske truet, men også høsten 7-10 år senere, fordi der forsvinder unge planter ud af markerne, som først kan genplantes et år senere.

Dertil kommer at agaven SKAL være af sorten Blå Agave og dyrket i et af de 5 tilladte tequiladistrikter. De gode producenter har også en høj grad af kvalitetssans, når det kommer til hvilke dyrkningsområder der er bedst. Disse forhold kan være med til gøre en god 100% agave tequila til en dyr spiritus.

Økologisk tequila og mezcal har de samme udfordringer, som andre økologiske produkter. De kræver mere omhu, større pasning og afgifter til certificering.

men… noget tequila og mezcal er jo enormt billigt?…

Hvorfor er noget tequila så meget billigt?

Tequila fåes som både 100% agave og mixto. 100% agave tequila er lavet udelukkende af den destillerede saft fra agaver.

Mixto tequila er lavet af mindst 51% agavesaft. Men resten – de 49% er typisk alkohol lavet majssirup. Majssirup (og majs) produceres i enorme mængder i USA og siruppen importeres og bruges som en billig måde at lave alkohol på. Siruppen tilsættes mens agavesaften fermenterer.

Tilsætningen af billig alkohol gør, at mixtotequila er billigere at producere end ren agavetequila. Hertil kommer at der ofte bruges forskellige smagsforstærkere, såsom glycerin for at gøre spiritusssen “federe”. Mixtotequila er ofte også af en ringere kvalitet.

Tequila laves IKKE af kaktus! Tequila laves af Blå Agave (Agave Tequilana Weber). Der er mindst 136 arter af agave i Mexico hvoraf ca. 26 bruges til at lave forskellige spiritusser af, herunder mezcal, sotol og raicilla. Læs her mere om hvordan agaven dyrkes og laves om til tequila/mezcal.

Langt det meste spiritus drikkes af mænd. Kigger man på kønsfordelingen i spiritus vil man se at alle spiritusser har en klar overvægt af mænd som brugere. Undtagen tequila!

Der er rigtigt mange piger/kvinder, der drikker tequila. Der er mange grunde til det. Nogen af dem handler om nogen kulturelle signaler, som forbinder det at drikke tequila med at have det sjovt på den lidt skøre måde.

I USA (fortrinsvis) er det lidt et statussymbol at drikke kvalitetstequila. Det er blevet et kulturelt signal, som indgår i profilen af en “businesskvinde”. Når man forlanger Siete Leguas tequila i byen fremfor en standard den-med-hatten-tequila, sender man et signal om at man har klasse.

Akkurat som alt whisky og rom ikke smager ens, så er der naturligvis også forskel på hvordan forskellige tequilamærker og lagringer smager.

Nogen brands har deres agaveproduktion I Mexicos højland hvor jordbunden er vulkansk og luften tynd. Andre brands dyrker deres agave længere sydover I lavlandet hvor Jorden er mineralsk og tør. Det giver vidt forskellige smagsprofiler. Hertil kommer de tusinder af variable som opstår I forbindelse med produktionen af tequila, såsom meoden til bagning af agaven, fermentering, destillering, lagring osv.

Skikken med at tequila skal drikkes som shots og skylles ned med salt og citron er introduceret af en stor multinational koncern som en drikkeleg, og herefter er den blevet hængende. Drikkelegen havde til formål at skjule, at de billige mixto-tequilaer som firmaet introducerede på det nordamerikanske marked smagte surt og bittert. Ideen var at bringe folk til at drikke hurtigt og blandingen af salt og citron skulle skjule smagen af dårlig tequila.

Hvis man gerne vil have citrus til sin tequila, så er både lime og appelsin gode alternativer. 

En god 100% agave-tequila har sødme og smager dejligt. Hvis man gerne vil drikke den som shots, så drik den som ”bandera”. Dvs tag et shotglas med limesaft og et shotglas med sangrita og drik skiftevis tequila/sangrita/lime. Det er meget lækkert!

God 100% agave-tequila er en fremragende partyspiritus. Den er let, frisk og stimulerende og den giver ikke hovedpine dagen efter. Men tequila og mezcal er bestemt ikke spiritusser som KUN er til party-brug!

Både tequila og mezcal kommer i lagringerne blanco, reposado, anejo og ekstra-anejo. Man bruger typisk blanco og reposado, som er lagret i kort tid, til selskaber. Anejo og Ekstra-anejo er lagret i længere tid og deres udtryk ligner lagret whisky og rom, og egner sig klart bedre til hygge sidst på aftenen.

Nej, der er ikke orm i tequila, og man kan ikke købe tequila med en lille orm i flasken.
Men man KAN købe mezcal med – ikke en orm – men en larve i flasken. Larven er larve-tilstanden af et møl, som lever i symbiose med agaveplanten.

Møllet er et skadedyr som gnaver sig ind i agaveplanten. Derfor kan man i nogen grad betragte det som agavebondens hævn at han indsamler larverne, og putter dem i flasken med mezcal. Der er primært tale om en salgsgimmik som tog sin begyndelse i 50’erne.

Mezcal sælges både med ”orm”, skorpion og slange. El Senorio Mezcal er et eksempel på en mezcal der sælges med 2 larver i hver flaske Blanco og Reposado. Scorpion Mezcal sælges med en lille skorpion-skal i bunden af hver flaske.

Grunden til at skikken ikke rigtigt findes i tequila, som jo også er en agavespiritus ligesom mezcal, er at man har fra de kontrollerende myndigheders side, fra begyndelsen har været meget konservative i forhold til at sikre at tequila blev taget seriøst som en kvalitetsspiritus.

Sølv er blot et andet ord for blanco (ulagret) tequila. Gold-tequila er typisk mixto blancotequila som er indfarvet med karamel. Bedst at holde sig væk.

Man må drikke sin tequila akkurat som man har lyst til det. Men hvis man foretrækker at drikke sin tequila rent, så vil den smage af mere ved stuetemperatur.  Når tequilaen indgår i cocktails, som f.eks margaritas, så serveres cocktailen jo oftest med is. Isen hjælper til at gøre cocktailen mindre sød i sit udtryk og friskere, men i et vist omfang på bekostning af dybden i smag.

Der er en lang tradition for at drikke tequila af shotsglas (shooting tequila). Det lille shotglas indbyder, akkurat som snapsglasset, til at man drikker hurtigt og ofte. Det er udmærket

Man får mest ud af tequilaen ved at drikke den i et traditionelt snifterglas som et cognacglas. Grunden er at cognacglassets store bund og lille åbning, samler spiritussens aromaer og gør at  man får mere udbytte af at kunne dufte tequilaen også.

Når det så er sagt, så ER shotglas langt den mest almindelige måde at drikke både tequila og mezcal. Og det handler måske om at der er mere til glas end drikkefunktionalitet. Shotglasset er uformelt og rart at sidde med, og det har også en værdi.

Mezcal bliver sommetider forvekslet med Mescalin. Mescalin er et euforiserende stof som optræder naturligt i Peyotekaktus. Peyote, og dermed mescalin, er blevet brugt som et middel til at fremkalde hallucinationer med i mindst 5000 år, men der er ingen relation til Mezcal udover at navnene ligner hinanden.

Mezcal var i mange år blot et generisk ord for agavespiritus, men idag er det også en betegnelse med sin egen denomination. Læs om det her.

Alle 100% agave tequilaer skal have påtrykt et NOM nummer.

NOM er er en forkortelse for Norma Oficial Mexicana og i relation til 100% agave, er det et nummer der fortæller hvilket destilleri der har haft det “sidste ansvar” for produktet. NOM tages af mange som udtryk for hvilket destilleri, der har destilleret tequilaen/mezcal’en, men det er faktisk ikke helt korrekt. 

NOM er egentligt et ord for en hel serie af forskellige standarder og regulativer i Mexico. De udstedes og reguleres af Dirección General de Normas (DGN), som er den juridiske enhed der repræsenterer Mexico i ”the International Stardards Organisation” (ISO)
Når man i relation til tequila taler om NOM, taler man om det nummer der skrives på flasken. Nummeret refererer til det destilleri, der har destilleret tequilaen.

Mexico har et en industriorganisation kaldet CRT (Consejo Regulador del Tequila).
CRT vedligeholder databasen over hvilke anerkendte destillerier der findes og opretter numre til nye.

NOM-nummeret bruges nogen gange som en slags kvalitetsstempel for hvilket destilleri, der har lavet den pågældende tequila. Det forholder sig imidlertid ikke sådan at hvert brand har sit eget destilleri og man således kan sætte lighedstegn mellem destilleri og brand. Det er heller ikke muligt at sige at et specifikt destilleri “altid leverer en god kvalitet”. NOM-nummeret er i virkeligheden mere et juridisk stempel for hvem der sidst har haft det juridiske ansvar for den pågældende tequila.

Et eksempel. Hvis destilleri “A” producerer en tequila og så videresælger eller videresender produktet i “bulk” (dvs. store tanke) til destilleri “B” fordi destilleri “B” har kapaciteten til at hælde det på flasker, så vil destilleri “B” blive det nummer som kommer på NOM’en. Fordi destilleri “B” er det sted der har det sidste juridiske ansvar for produktet.

Der flyttes enorme mængder af bulk tequila rundt blandt destillerierne. Destillerierne er ikke lige store og har ikke alle samme kapacitet. Så hvis et lille destilleri får en ordre der ligger ud over deres kapacitet, så er det almindeligt, at få et andet destilleri ind som underleverandør. Det betyder at det lille destilleri “A” vil stå med deres NOM på flasken selvom de måske kun har produceret 100.000 liter ud af en ordre på 1 million liter. Destilleri “A” har fået produceret de 900.000 liter hos destilleri “B”, men på NOM’en vil det være destilleri “A”‘s nummer. Et eksempel fra det virkelige liv kunne være Cuervo som får produceret enorme mængder af tequila.

Derfor er NOM en ret usikker måde at udsige noget om kvaliteten af et produkt. I sidste ende vil er det brugerens oplevelse der er den rigtige. Hvis du kan lide det og synes det er lækkert – ja, så ER det lækkert.

Tequila produceres i 4 varianter af lagring. Disse varianter går igen på tværs af alle mærker og man kan som udgangspunkt gå ud fra at de unge tequilaer – blancoerne – vil smage friskt og dejligt af agave.
 
Tequilaens markante agavesmag træder mere i baggrunden og bliver mere kompleks i de lagrede versioner.
 
Blanco, Reposado, Anejo og Ekstra Anejo er betegnelser for den alder tequilaen har. Herudover findes der også Joven, hvor man blander blanco op med anejo og cristallino, som er en ret ny variant. Cristallino laves ved at man filtrerer en anejo, så pigmentet trækkes ud. Så har man en klar spiritus, der ligner en blanco og smager som en anejo.

Ser vi på mezcal/tequila med “historie-brillerne” på, så er tequila en del-mængde af mezcal. Oprindeligt var al agavespiritus “blot” mezcal, men sidst i 1800 tallet, var der nogle mezcalproducenter, som var særligt dygtige til at producere og sælge deres mezcal. Det var familier som Cuervo, Sauza og Herradura-familien og de kom fra egnen omkring byen Tequila.

Deres mezcal, som blot blev kaldt “mezcal di Tequila” – altså “mezcal fra Tequila”, blev snart kendt som blot “Tequila”.

Dermed var grunden lagt til det, der senere blev en egentligt Designation of Origin og dermed også et vækst og udviklingseventyr, som trak tequilaen væk fra sit ophav. Læs mere om tequila og tequilaens historie her!

Så svaret på “Hvad er forskellen på Tequila og Mezcal?” er:

Både Tequila og Mezcal er agavespiritus.

Tequila er agavespiritus, som kun må laves på basis af Blå Agave og SKAL komme fra disse delstater:

• Guanajuato
• Jalisco
• Michoacan
• Nayarit
• Tamaulipas

Mezcal er agavespiritus, men har i lighed med tequila også sin egen denomination. I 1994 blev regulativet NOM-070-SCFI-1994 foreslået og det er siden blevet lov. Og dermed er har mezcal også en Denomination di Origin”

Det vil sige, at mezcal i lighed med f.eks champagne, SKAL være lavet indenfor bestemte geografiske områder for at kunne kaldes mezcal. Disse områder er:

• Oaxaca,
• Guerrero,
• Guanajuato,
• San Luis Potosi,
• Zacatecas,
• Durango,
• Tamaulipas
• Pueblas.

100% agave tequila er tequila lavet alene af agaver, og det vil altid fremgå af flaskens etiket om det er 100% agave.

100% agave er ikke nødvendigvis udtryk for at det er en rigtigt god tequila, men som udgangspunkt er 100% agave-tequila at foretrække fremfor mixto-tequila.

Mixto tequila er lavet af mindst 51% agavesaft. Men resten – de 49% er typisk alkohol lavet majssirup. Majssirup (og majs) produceres i enorme mængder i USA og siruppen importeres og bruges som en billig måde at lave alkohol på. Siruppen tilsættes mens agavesaften fermenterer.

• Blanco er en klar/hvid tequila, som er ikke fadlagret og har derfor kraftig agave aroma og friskhed.
• Reposado er lagret på træfade mindst 2 måneder, og op til 12 måneder. Den enkelte producent vælger altså selv indenfor intervallet. Reposado er den foretrukne type tequila i Mexico
• Anejo betyder gammel, og en anejo er mindst lagret på træfade i 12 måneder og op til 36 måneder. Disse tequilaer er blødere og rundere, men med mindre agave aroma.
• Extra Anejo er som navnet antyder en anejo, som er ekstra fadlagret, hvilket vil sige at tequilaen har ligget minimum træfade i 36 måneder.Disse tequilaer findes kun i begrænsede mængder og egner sig i mange variationer som tilbehør til desserter eller andre søde sager.

 Lagringen forgår oftest på brugte bourbonfade af hvid eg og kunsten i at lave en god, lagret tequila ligger i høj grad i at fastholde tequilaens skrøbelige og aromatiske agavesmag samtidigt med at der kommer smagsnuancer fra fadlagringen til.

Der er ikke ret mange danskere, som ikke har prøvet en brandert i deres unge år. Og ofte har de drukket sig både fulde og syge i tequila, vodka og øl. Alle disse drikke kan fåes rigtigt billigt, hvad der gør dem tilgængelige for et ungt menneskes beskedne budget.

90 % af vores kundegruppe starter med at have virkeligt – virkeligt – dårlige erindringer om tequila, fordi de som ganske unge prøvede at vågne med historiske tømmermænd og en grim smag i munden.Og tequilaen får ofte skylden, fordi det var den der blev drukket mest af.

Glem nu dén første brandert!

Ligesom vi lægger så mange andre dårlige oplevelser bag os til fordel for nye og bedre, så vil vi opfordre dig til at glemme den første brandert i “den-med-hatten-tequila-til-100 kr” og prøve en ægte 100% agave tequila af god kvalitet.

Du vil blive overrasket og få nye og bedre oplevelser til erstatning for de gamle!

Det er med tequila, som med stort set alt andet her i tilværelsen: man får hvad man betaler for. Og så alligevel ikke…

Tequila er stadig nyt i forhold til andre ædelspiritusser på markedet, og priserne er generelt lave set i relation til f.eks Cognac og Whisky.
Vi er alle sammen forskellige når det kommer til, hvad vi kan lide.

Valg på basis af lagring

Blanco tequila er normalt kraftig i smagen og ofte med en ret fremtrædende agavesmag og kraftig oplevelse af alkohol.

Reposadoen har ganske vist kun lagret i et par måneder, men det er nok til at tage toppen af den kraftige og friske agavesmag og give plads til lidt flere smagsnuancer.

Anejo og extra Anejo ligger i oplevelse tættere på lagret cognac og whisky.Den lagrede smag er fremtrædende.

Kunsten i de lagrede tequila’er ligger i at fastholde den oprindelige fyldige og frodige agavesmag samtidigt med at smagen af fadlagring kommer til.

Højlands- eller lavlandstequila?

Man vil ofte støde på begreberne højlands- og lavlandstequila. Det er betegnelser for de tequila’er som kommer fra Jaliscoområdet, som har både en stor dal og et højlandsområde.

Temperaturen i højlandet er køligere og vinterne koldere. Hertil kommer at fordi det er bjergegne, så smager vandet anderledes. Køligere vejr og mere mineralsk vand giver en langsommere vækst og ofte vil agaver dyrket i højlandet have et ekstra vækstår inden de bliver høstet. Højlandstequilaerne er lidt sødere og mere frugtagtige i smagen.

Lavlandet er kendetegnet ved mere frodig jord og varmere klima. Det giver en tequila, som har flere jordnuancer i smagen og generelt har en fylderige og mere rund smag.

Til bartenderen

Hvis man kan lide at mixe lidt, så er blanco og reposado at foretrække i de fleste sammenhænge.

Tequilaen skal bringes til at harmonere med andre – kraftige – smagsoplevelser, og der er man bedst stillet med at trække den friske agavesmag frem.
Anejotequila kan sagtens bruges i cocktails, men fungerer i så fald bedst i smagssammenhænge som ikke er for frugtorienterede, f.eks cocktails med kaffe, rom etc.