Agavespiritus er den kategori som vokser hurtigst på det globale spiritusmarked. Og har gjort det de sidste 10 år. Vi er nu kommet dertil at tequila og mezcal er gået fra at være en ubetydelig niche til at være en af de allerstørste kategorier og faktisk ved at fortrænge vodka, som den primære spiritus på det enorme nordamerikanske marked.
Agavespiritus er imidlertid anderledes... Whisky, vodka og gin er spiritusser som er lavet på råstoffer, hvortil der er et internationalt marked.
Korn, som hvede og byg handles internationalt. Det samme gør sig gældende for majs og sukkerrør. Og det er alle et-årige afgrøder! Hvis et lokalområde har et år med dårlig hvedehøst, kan de altid gå på det internationale marked og importere hvede og det samme gælder for majs, sukkerrør osv.
Agave er anderledes
Med agave er det anderledes. Agave skal være 6-8 år før den er moden og kan høstes. Det gør den til et ganske dyrt råstof! Dertil kommer at tequila og mezcal har en geografisk denomination. Tequila og Mezcal skal komme fra områder I Mexico for at være tequila og mezcal!
Agavespiritus fra andre lande end Mexico
Den enorme vækst I salget af agavespiritus og hastigt stigende priser på en afgrøde der bare ikke vokser hurtigt nok, inspirerer andre producenter af agavespiritus. For man kan naturligvis sagtens dyrke agaver I f.eks Sydafrika og Australien og lave agavespiritus. Det kan bare ikke kaldes tequila eller mezcal!
Og det er der producenter der gør allerede. I Sydafrika producerer man “Leonista” og I Australien har man f.eks “Black Snake“.
Selva Negra – agavespiritus fra Tyskland
Tyskerne byder nu også ind på markedet for agavespiritus med et forbløffende veldesignet produkt, “Selva Negra”.
Selva Negra betyder Den Sorte Skov (mere genkendeligt på tysk, som “Schwarzwald” i Sydvesttyskland).
Selva Negra er lavet 100% på et ekstrakt af agavesirup som importeres fra Sydamerika. Så selv om produktet ER baseret på 100 % agave, så er der ikke tale om en tequila/mezcal-klon. Man kan læse mere om folkene og historien bag produktet her: https://tequilalist.com/selva-negra-germany-enters-the-world-of-agave-spirits.html
Selva Negra Unboxing
De rare mennesker, Sebastian, Laurin og Florian sendte en kasse Selva Negra til Tequila.dk, så vi kunne se og smage. Og se blot hvor flot og gennemført et produkt det er:
Den solide boks kommer med en flot logo type og en by line “100% Agave” + sloganet “Inspired by the mexican classic refined with german craftmanship”. Vi holder os nok lidt på sikker grund her. De signalerer klart at dette IKKE er hverken tequila eller mezcal og anfører også at det er tysk kvalitet.
Pakken indeholder to små kvalitetssodavand og en smuk blikæske med påtrykt logotype og farve-illustration. Det umuligt ikke at bleve begejstret for den gennemførte packaging. Brugen af blikdåse og de vedlagte sodavand gør det til en virkelig oplagt gavepakke.
Den smukke og enkelt designede flaske står fint til den meget ornamenterede label. Det er en 500 ml flaske, så den er ikke de traditionelle 700 ml, men det er udmærket. Flaskens lidt mindre størrelse, gør den også nemmere at sende og gør medvirker sikkert også til holde prisen nede på det færdige produkt.
Hvordan smager det?
Så… hvordan smager agavespiritus, som er lavet I Tyskland?… Godt!
“Godt” er det først ord som falder os ind.
Spiritussen har en fed og velgørende krop, som trækker fine gardiner ned af glassets sider. Aromaen er let og frugtagtig med noter af bær og frugter og en del sødme.
Den indledende smag overrasker med sin sødme og markante bærprofil og man tankerne ledes lidt hen på snaps fra Østrig. Grundsmagen folder sig imidlertid mere ud med komplekse noter af blomster og frugtnoter som mango og pære.
Der ER agavesmag, men det er noter som ligger længere tilbage I billedet.
Skuffet eller fornøjet?
Hvis man forventer en heftig, røget mezcal eller fed agave-tequila, så bliver man nok skuffet. MEN I sidste ende, tror jeg faktisk man bliver fornøjet.
For der et et stærkt element af leg I produktet. Lige fra den goth-romantiske label og smukke metaldåse til den muntre oversættelse af Schwarzwald til Selva Negra. Og den SMAGER godt og er måske starten på en europæisk agavekategori.
Vi ønsker held og lykke til de tre friske tyskere, som ikke er bange for noget som helst og går deres egne veje.