Mezcal er stadig den spiritus som kalder på flest panderynker og skeptiske udtryk. Hvad er det for noget mystisk noget? Er det tequila? Er det noget med mescalin? Er der underlige dyr i?…
Mezcal er en spiritus lavet på agaver. Hvor tequila KUN kan laves på den agavesort, der hedder Blå Agave, så bliver mezcal lavet på mange forskellige agavesorter. Derfor kan man i det samme mezcalbrand finde flere forskellige blanco mezcals, f.eks blanco espadin og blanco tobalá. Og sommetider blander man flere forskellige agavesorter i den samme blanco.
Der er stor forskel på hvordan agaver smager! Blå Agave, som vi kender det fra tequila, er mild, sødmefuld og rund. Espadin har en dyb og røget sødme, Tobalá har blomsternoter og anis.
Det kan være – virkeligt – vanskeligt at hitte ud af hvad forskellen på de forskellige agavesorter i mezcal er. Der er ikke nogen enighed på tværs af Mexicos mange stater om hvad man skal kalde de forskellige sorter og agavens formelle systematik er langtfra simpel!
Her har I kortfattet introduktion til de smagsnoter man kan opleve i forskellige varianter af mezcal.
Tobalá – Agave potatorum
Vokser ofte i højtliggende områder.
Smagsoplevelser
Blomster, tropisk frugt, søde jord og muldnoter. Anis. Mild og lidt sødmefuld røg.
Mexicano – Agave Rhodacantha
Frugtig, blomster, pinje, peber, jordnoter, let røg
Arroqueno, Sierra Negra – Agave americana
Smagsoplevelser
Æble/pære, citrus ,karamel, nødder, jordnoter. Mild til mellemkraftig røgethed
Pulquero – Agave salmiana
Traditionelt brugt i produktion af pulque, men bruges også i mezcal.
Smagsoplevelser
Bagt agave. Grønne oliven. Kanel. Let røg.
Espadin – Agave Angustifolia
Den mest almindelige agavesort i forbindelse med mezcal
Smagsoplevelser
Citrus, Grønne urter, Bagt agave, Let røg. Mineralske noter
Madrecuixe, Bicuixe, Barril, etc. – Agave Karwinskii
Karwinskii-agaven har flere underarter og navngivningen er ikke ensartet på tværs af delstater
Smagsoplevelser
Græsser, Urter. Grøn peber. Citrus, Bær. Jord og muldnoter. Moderat røg.
Papalote – Agave Cupreata
Vokser hovedsagligt i delstaten Guerrero.
Smagsoplevelser
Tropiske frugter. Blomsternoter, Kanel, Flødekaramel. Chokolade, Moderat røg.
Tepeztate – Agave marmorata
Grønne urter, blomsternoter, frisk peber, mynte. Citrus og citrusskal. Tropisk frugt. Noter af muld og tobak. Mineralske noter, Mild røg.
Jabali – Agave convallis
Let citrus, grønne urter, blomsternoter, jordnoter, mineraler. Moderat røg
Blå Agave – Agave tequilana
Agavesorten bruges til tequila, men også sommetider i mezcal.
Smagsoplevelser
Bagt/kogt agave, citrus, peber, grønne urter, let røg