Kageglasur og tyggegummi…

“Jeg blivet mere og mere nedslået over, hvor mange nye tequiladrikkere, der er “oplært” i tequilaer, som ikke smager af bagt agave, men af kageglasur og tyggegummi”. Sådan siger Clayton Szczech, der netop har udgivet Bogen A Field Guide to Tequila: What It Is, Where It’s From, and How to Taste It . Vi har lavet et interview med Clayton, hvor han fortæller om baggrunden for bogen og det er her kageglasur og tyggegummi kommer ind i billedet – og det er ikke positivt ment…

Tequila.dk Så … virksomheden, der engang var “Experience Tequila”, er nu “Experience Agave“. Hvad er der sket, og afspejler navneskiftet noget i selve branchen for agavespiritus?

Jeg lancerede officielt Experience Tequila i 2009, og da jeg begyndte at arrangere Oaxaca mezcal-ture i 2012, blev de brandet som Experience Mezcal. På det tidspunkt var jeg et enkeltmandsfirma, og forretningssiden var meget improviseret. Hjemmesiderne var bygget på forskellige skabeloner, og jeg fik aldrig rigtig skabt nogen form for tydelig visuel identitet for EM. Så i 2018 lavede vi en stor rebranding for at samle det hele under Experience Agave-paraplyen. Det lader også døren stå åben for andre projekter.

Tequila.dk Jeg synes, du har formået at skrive en rigtig god bog, som skiller sig ud, fordi den faktisk er meget informativ. Og manglen på faktuelle, jordnære oplysninger er et problem i de fleste bøger om agavespiritus. Hvordan greb du skriveprocessen an, og hvilke udfordringer oplevede du?

Tak skal du have! Det er svært at skrive, og man bliver kun bedre af at gøre det. Helst hver dag. Som mange andre bøger, der udkommer lige nu, var dette en “COVID-bog”: I begyndelsen af 2020 var jeg pludselig ude af stand til at udføre mit normale arbejde, jeg havde masser af tid, og jeg sad fast inden døre i lang tid. Så ikke overraskende kom jeg hurtigt til at tænke på en tequila-bog, som jeg havde gået med i lang tid, men aldrig havde taget mig tid til at lave. Jeg begyndte at skrive et par timer om morgenen hver dag. Jeg satte mig konkrete mål for ordproduktion og holdt mig til både minimumstiden og ordforpligtelsen, uanset hvor dårligt det, jeg producerede, var. Det var relativt let i starten, fordi jeg havde tænkt på det her i over et årti og ikke havde skrevet særlig meget. Som tiden gik, blev mine skrivemuskler stærkere, men jeg var også nødt til at arbejde hårdere for at producere tekst og gode ideer. Og så er redigering meget smertefuldt. Tro det eller ej, men der er meget, der ikke kom med i denne bog.

Så, jeg vil sige, at den første udfordring bare var at udvikle disciplinen og vanen med at skrive hver dag. En del af det er at komme over sig selv og producere de berømte “lorteførste udkast”, som ingen andre nogensinde behøver at se. Længere nede ad vejen var udfordringen at arbejde med en redaktør og beslutte (som jeg normalt gjorde), hvornår jeg skulle følge hendes råd, og (som jeg af og til gjorde) kæmpe for at beholde noget. Heldigvis havde jeg en fantastisk og medfølende redaktør hos Artisan i Bella Lemos.

Tequila.dk Jeg kan godt lide bogens design og illustrationerne af Holly Wales. Hvordan kom det i stand?

Jeg er enig, de er virkelig smukke. Det var alt sammen Artisan (forlaget). De er kendt for at skabe bøger i smukke fysiske formater. De fandt Abraham Lule (som har lavet omslaget) og Holly, som begge har tilført bogen en masse. Jeg fandt senere ud af, at Abraham også stod bag etiketterne til Mezcal Vagos nye look, som jeg elsker. Det får dig til at indse, hvilken globaliseret verden vi lever i, når illustratoren til din tequila-bog er en person, du aldrig har mødt, i Storbritannien!

Tequila.dk Du må have mødt tusindvis af agave-nysgerrige turister. Får du nogensinde feedback fra dem, når de er vendt tilbage til deres hjemlande?

Ja, hele tiden. Da jeg startede turene i 2009, forestillede jeg mig, at de bogstaveligt talt ville være “once-in-a-lifetime”-oplevelser. Men inden for de første tre år havde jeg folk, der gerne ville have endnu en tur. I dag vil jeg sige, at 80 % af vores kunder er gengangere – nogle er stamgæster, der kommer hvert år. Det er en stor ære, og det holder også tingene interessante, da vi altid bliver udfordret til at finde på nye destinationer og vinkler på spiritusserne. Jeg hører meget fra gæsterne – e-mails med minder, sms’er sent om aftenen, hvor de spørger om råd i vinhandlen, invitationer til fester over hele verden. Det er fantastisk. Vores gæster er virkelig vidunderlige mennesker, seriøst.

Den hyppigste feedback, jeg hører fra folk, når de kommer hjem fra en tur, er, at de nu kan smage og sætte pris på ting, som de ikke var klar over før (selv hvis de allerede var super glade for tequila). Som du ved, ændrer det at være i et destilleri og opleve alle trin i produktionen med alle dine sanser fuldstændig din smag og dit forhold til spiritus. For ikke at nævne den påskønnelse, man udvikler, når man ser, hvor meget hårdt arbejde der ligger i agavedyrkning og tequilaproduktion. Det er også sjovt at se vores gæster (næsten hver for sig) blive tequila-autoriteter i deres familie- og vennekreds.

Tequila.dk Mezcal er også en hastigt voksende kategori. Tror du, at den vil nå samme størrelse som tequila?

I volumen? Jeg synes, at tanken om, at mezcal skulle blive nær så stor som tequila, rejser afgørende spørgsmål om bæredygtighed, og hvem der vinder og taber ved en sådan vækst. Jeg rejser de samme spørgsmål (i tequila-sammenhæng) i det afsluttende essay til min bog (“Sustaining Tequila”). Der er ingen nemme svar, men jeg er opmuntret over, at så mange mennesker nu stiller de rigtige spørgsmål. Naturforskere som Ana Valenzuela og Gary Nabhan har stillet disse spørgsmål i over tyve år nu, og samfundsforskere som Sarita Gaytán og Sarah Bowen i næsten lige så lang tid.

Tequila.dk Debatten om “tilsætningsstoffer i tequila” er ret hurtigt blevet en “ting” i de mange agavefora på internettet. Har du nogle synspunkter på den debat?

Som jeg sagde i det interview, du og jeg lavede tilbage i 2012 (jeg er lige gået tilbage og har kigget!), foretrækker jeg at drikke tequila uden tilsætningsstoffer. Ligesom folkene på Tequila Matchmaker er jeg blevet mere og mere nedslået over, hvor mange nye tequiladrikkere, der er “oplært” i tequilaer, som ikke smager af bagt agave, men af kageglasur og tyggegummi. Jeg bifalder bestræbelserne på gennemsigtighed og er meget imponeret over, hvor meget Grover og Scarlet har fremmet dialogen. Som mange påpeger, er tilsætningsstoffer kun ét problem og uden tvivl ikke det vigtigste, når vi tænker på tequila-industriens økologiske og socioøkonomiske konsekvenser.

Jeg håber, at folk bliver lige så passionerede og engagerede i disse spørgsmål, som de er blevet i spørgsmålet om tilsætningsstoffer. Det er ikke et enten-eller-scenarie: Dialogen om tilsætningsstoffer møder folk i deres smagssans, hvilket tydeligvis er et intimt sted og derfor et sted, der letter en åbenhed for yderligere dialog om, hvad der ellers gør en tequila, som vi måske betragter som “god, ægte, sand, autentisk” eller hvad du nu har.

“A Field Guide to Tequila: What It Is, Where It’s From, and How to Taste It “

Oversat fra engelsk af Bjørn Smalbro