Arette Tequila Anejo - Clásica
Arette Tequila Anejo - Clásica er en klassisk tequila i den forstand at smagsprofilen ikke er "smooth", som man oplever det i nyere brands.
I en klassisk tequila vil man ofte opleve et meget kraftigt og nuanceret smagsbillede, som folder sig bredt ud i samme øjeblik man smager på drikken, for derefter at fase ud i mere distinkte smagsoplevelser.
Farven er gylden som rav og smagen kompleks med noter af citrus og frisk hø. Aroma af mandler, valnødder og vanilje og en afsluttende smag med anelser af peber.
Brand | Arette Tequila |
---|---|
Region | Oaxaca - Tlacolula |
Agavetype | Blå Agave Weber |
Lagring | Anejo |
NOM | NOM 1109 |
Destillering | Dobbeltdestilleret |
Fad | Hvid fransk eg - Whiskey |
Ovntype | Murstensovn |
Ekstraktionsmetode | Shredder |
Indhold | 70 cl |
Alkohol | 38% |
Destilleri | Tequila Arette de Jalisco |
Hjemmeside | www.tequilaarette.com |
Arette Tequila er opkaldt efter en hest, nemlig General Humberto Mariles's hest, "Arete". General Humberto Mariles var en mexicansk general og sportsmand, som deltog for Mexico i de Olympiske Lege i 1948. I disciplinen Steeplechase vandt han ikke mindre end to guldmedaljer og en bronzemdalje på sin hest "Arete".
Den temmeligt kulørte historie om General Humberto Mariles og hans hest Arete kan læses her: https://en.wikipedia.org/wiki/Humberto_Mariles.
Hesten, og naturligvis den olympiske bedrift, kom til at give tequilaen dens navn, men familievirksomheden bag Arette Tequila er lang og solid. Virksomheden blev startet allerede i 1900 tallet af Don Eduardo. I dag drives virksomheden af to af tequilabranchens kendte ansigter: Eduardo and Jaime Orendain.
Eduardo and Jaime Orendain overtog virksomheden i 1976 og fremstår også som master distillers. Eduardo Orendain har også været borgmester i byen Tequila, som er en relativt lille og søvnig by i betragtning af at den lægger navn til en hel spirituskategori. Eduardo Orendain er også præsident for CNIT - "Confederación Nacional de la Industria Tequilera", som er en industrisammenslutning omfattende en stor mængde destillerier.
Arette destillerer i deres eget destilleri "Tequila Arette de Jalisco."