Cinco de Mayo – Napoleon III kører inkasso i Mexico

Cinco de Mayo (den 5. maj) er en mexicansk festdag til minde om slaget ved Puebla og den fejres i såvel Mexico som mange andre steder verden over. Mexicos historie er ubegribeligt kulørt og med et væld af forbløffende personligheder. Året er 1861 og Mexico havde været selvstændigt I ca 40 år. I 1861 blev Benito Juárez – en advokat og medlem af den oprindelige zapotec-stamme – valgt til Mexicos præsident. På det tidspunkt var landet i økonomisk ruin efter mange års interne stridigheder, og den nye præsident blev tvunget til at undlade at betale gæld til europæiske regeringer fordi kassen var tom. Mexico var tæt på konkurs.

Som reaktion herpå sendte Frankrig, Storbritannien og Spanien flådestyrker til Veracruz i Mexico og krævede tilbagebetaling. Storbritannien og Spanien forhandlede med Mexico og trak deres styrker tilbage.

Napleon III vil have sine penge. Og lidt til…

Frankrig, der blev styret af Napoleon III, besluttede imidlertid at benytte anledningen med de manglende betalinger, til at skabe et imperium ud af det mexicanske territorium nu hvor landet åbenbart var i knæ.

Sidst i 1861 stormede en velbevæbnet fransk flåde Veracruz, landede en stor styrke af tropper og drev præsident Juárez og hans regering på tilbagetog. 

Slaget ved Puebla

6.000 franske tropper under general Charles Latrille de Lorencez var sikre på, at det ville lykkes hurtigt, og de drog af sted for at angribe Puebla de Los Angeles, en lille by i den østlige del af det centrale Mexico. Fra sit nye hovedkvarter i nord samlede Juárez en hær af 2.000 loyale mænd – mange af dem var enten indfødte mexicanere eller af blandet herkomst – og sendte dem til Puebla.

De stærkt underlegne og dårligt forsynede mexicanere, der blev ledet af den Texas-fødte general Ignacio Zaragoza, befæstede byen og forberedte sig på det franske angreb. Den 5. maj 1862 samlede Lorencez sin hær – støttet af tungt artilleri – foran byen Puebla og ledte et angreb.

Hvor længe varede slaget ved Puebla?

Slaget varede fra daggry til tidlig aften, og da franskmændene endelig trak sig tilbage, havde de mistet næsten 500 soldater. Færre end 100 mexicanere var blevet dræbt i sammenstødet. Selv om det ikke var en vigtig strategisk sejr i den samlede krig mod franskmændene, var Zaragozas succes i slaget ved Puebla den 5. maj en stor symbolsk sejr for den mexicanske regering og styrkede modstandsbevægelsen.

I 1867 – til dels takket være militær støtte og politisk pres fra USA, som endelig var i stand til at hjælpe sin belejrede nabo efter borgerkrigens afslutning – trak Frankrig sig endelig tilbage. Samme år blev den østrigske ærkehertug Ferdinand Maximilian, der var blevet indsat som kejser af Mexico i 1864 af Napoleon, taget til fange og henrettet af Juárez’ styrker.

Puebla de Los Angeles blev omdøbt til Puebla de Zaragoza efter general Zaragoza, som døde af tyfus måneder efter sin historiske triumf.

Cinco de Mayo i Mexico

I Mexico fejres Cinco de Mayo primært i delstaten Puebla, hvor Zaragoza’s usandsynlige sejr fandt sted, selv om andre dele af landet også deltager i fejringen. I dag markerer festdeltagerne denne begivenhed med parader, fester, mariachimusik, mexicansk folkedans og traditionelle retter som tacos og mole poblano. Nogle af de største festivaler afholdes i Los Angeles, Chicago og Houston.

Cinco de Mayo er IKKE Mexicos Uafhængighedsdag!

Mange mennesker uden for Mexico tror fejlagtigt, at Cinco de Mayo er en fejring af Mexicos uafhængighed, som blev erklæret mere end 50 år før slaget ved Puebla.

Uafhængighedsdagen i Mexico (Día de la Independencia) fejres den 16. september, som er årsdagen for den revolutionære præst Miguel Hidalgo y Costillas berømte “Grito de Dolores” (“Skriget fra Dolores”, der henviser til byen Dolores Hidalgo i Mexico), en opfordring til at gribe til våben, der var en krigserklæring mod den spanske kolonistyre i 1810.