Det er ikke så tit vi uddeler sundhedstips hos Tequila.dk, men når vi, engang imellem, kan bidrage, vil vi naturligvis ikke holde os tilbage. Denne opskrift på at undgå tør vinterhud, er meget gammel og velafprøvet. Alle kan selv blande ingredienserne i denne sundhedsdrik, (og dermed undgå dyre ture til Matas) og kuren udmærker sig ved også at stimulere humøret.
Ingredienser
- 60 ml tequila
- 3 limebåde
- En smule fint havsalt
- 30 ml Cointreau
- 30 ml frisk limejuice
- 4-5 isterninger
- 1 skive lime til pynt
- 15 ml Agavesirup
Tilberedning
- Fugt kanten af et glas med en limebåd og dyp den i fint havsalt.
- Hæld tequila, agavesirup, Cointreau og limejuice i en cocktail-shaker.
- Pres saften af de sidste 2 limebåde ned i shakeren og klem skallen, så olien frigøres. Drop bådene i shakeren. Tilsæt isterninger og ryst kraftigt i ca. 10 sekunder.
- Si sundhedsdrikken ned i det afkølede glas og pynt med en skive lime
Vigtigt!
Et vigtigt element i at få denne sundhedskur til at virke mod den tørre vinterhud, er at BLIVE indendøre i varmen! Slap af i en god lænestol. Sæt evt. en film på. Drik sundhedsdrikken i små slurke, og du vil straks kunne mærke hvordan din krops naturlige immunforsvar styrkes, og holder den gustne vinterhud væk!