Akkurat som i Danmark hvor vi ynder at henvise til nordisk mytology i forbindelse med produktnavne på alt fra øller til underbukser, så bruger tequila/mezcal-branchen også masser af referencer til præcolumbiansk kultur som aztekerne, mayaerne, zapotekerne, og olmekerne. Der er masser af kulørte guder, bygningsværker og spændende billeder fra den mexicanske fortid at trække på og de bruges flittigt.
Indiansk inspiration
Hos Tequila.dk har vi f.eks Jorongo Tequila hvor flaskens design med sin trappeformede top og label henviser til faconen på de kendte trappepyramider og den smukke etiket har en fin maya-glyf. Et andet brand, La Serpiente Emplumada henviser til guden Quetzalcoatl, den fjerede slange. Quetzalcoatl, gud for visdom, intelligens og orden, men også for død og genopstandelse. Meget af den præcolumbianske mytologi går igen i forskellige former tværs over det mesoamerikanske område og Quetzalcoatl er således ikke alene forbeholdt aztekerne men hedder Kukulkan hos Mayaerne.
Quetzalcoatl – den fjerede slange-gud. Vi skal nok forestille os at han minder lidt om Odin fra nordisk mytologi. En magtfuld – og ikke særligt tilnærmelig – gud.
Jorongo Tequila med en trappeformet flaske og en fin maya-glyf. La Serpiente Emplumada har en Quetzalcoatl-illustration på label’en og navnet refererer direkte til Quetzalcoatl.
Men… ER der overhovedet en relation til disse tider, mennesker og kulturer fra før Columbus og har det noget med tequila og mezcal at gøre…?
Tequila/mezcal – “gamle indianske drikke”?
Tequila, er som begreb ikke særligt gammelt. Det stammer stammer tilbage fra slutningen af 1890’erne. Før den tid, blev det kaldt mezcal eller mezcal-vin.
Tequila/Mezcal er jo en destilleret spiritus. Destillering af agavespiritus i større skala er en opfindelse som er kommet med de spanske erobrere i 1500 tallet. Arkæologiske udgravninger i Colima og Jalisco antyder at der nok HAR været en relativt simpel proces med destillering af – måske – agavesaft så tidligt som 1000-800 år f.kr., men destillering større mængder kom sammen med den destilleringsteknologi som spanierne medbragte fra Arabien og senere fra Filipinerne.
Man antager at dette arkæologiske fund (tv) fra Colima/Jalisco er et tidligt destilleringsapparat. Billedet til højre er et arabisk destilleringsapparat skildret i det 11’te århundrede.
Så skulle man beruse sig før destilleringsteknologien var klar, så var pulque løsningen! Pulque er gæret agavesaft, som holder en alkoholstyrke svarende til en pilsner. Pulque var en formentligt primært forbeholdt præsteskabet i de oprindelige kulturer.
Præcolumbiansk kultur
Vi er ofte tilbøjelige til at betragte eksempelvis den aztekiske kultur, som regerede i området hvor Mexico city ligger i dag, som noget meget fjernt og nærmest uendeligt gammelt.
De store pyramider ligger der stadig, men reelt forsvandt aztekiske kultur først i ca. 1520!. Altså på Ludvig den 12’s tid eller samme tid som det Stockholmske Blodbad og Christian den 2. Så, mens det ER fortid, så er det en tid der ikke ligger nær så langt tilbage som f.eks den ægyptiske kultur, der byggede Keopspyramiden i 2560 f.kr.
Når den præcolumbianske kultur så alligevel fremstår så fjern og anderledes, så har det utvivlsomt noget at gøre med den hast hvormed den gik under. Man anslår i dag, at der levede ca. 27 millioner mennesker i Mesoamerica ved europæernes ankomst. Et tal der over en 100 årig periode skrumpede til omkring 1 million.
De spanske, engelske og portugisiske erobrere og med dem den katolske kirke brændte og tilintetgjorde effektivt de store mængder af maya-litteratur. Sygdomme og krige udslettede enorme mængder af mennesker og skabte dermed en kulturel afgrund hvorover f.eks inkaernes skriftsprog aldrig nåede. Masser af mindre, indianske riger forsvandt og i stedet rykkede et konglomerat af forskellige indvandrerkulturer fra Europa ind og blandede sig med de oprindelige folk.
Al oprindelig kultur er dog ikke tabt og der tales stadig et stort antal forskellige sprog i Mexico. Landet har 50 officielle sprog. Og faktisk er der planer om at integrere mayaernes glyf-skrift i den internationale Unicode-standard og dermed gør det muligt at skrive med de gamle glyffer på en pc.
Agaven – giver af spiritus, byggematerialer og tøjfibre…
Agaven er naturligvis det stof der binder fortid og nutid sammen! For os der værdsætter god agavespiritus, er agaven den helt specielle afgrøde som er udgangspunktet for en kompleks, frisk og sødmefuld spiritus. Agaven som restmateriale efter spiritusproduktionen er imidlertid også kommet i fokus. Bladene fra agaven skæres fra når agave høstes og der forskes meget intenst i hvordan man kan genanvende disse enorme mængder af plantefibre som f.eks i kompositmaterialer til mursten eller tekstiler.
Agave er blevet dyrket som kilde til agavesirup, men selve planten kan også spises. Man kan spise blomsterne, den lange stilk, og naturligvis agavens krop – pinaen. Hver del kræver forskellig behandling men agave har været en kilde til mad i årtusinder. Så, jo der er en relation bagud i tid fra moderne tequila og mezcal til indiansk kultur.
Når tequila/mezcal-industrien plukker, vælger og vrager i indiansk kultur, så kan man måske nok sommetider sidde med en fornemmelse af at det går lidt stærkt, men man kan også vælge at se det som et forsøg på at binde en kultur sammen, som oplevet et kollaps af helt ubegribelig størrelse.