På lager
Wild Shot Mezcal blev lanceret i 2011 og er udviklet som en mezcal til Toby Keiths restaurantkæde, “I Love This Bar & Grill”.
Den amerikanske countrysanger Toby Keith, er nok meget typisk for mainstream countrymusik. Det er stokkonservative værdier, jovialt og med masser af amerikansk patriotisme. Hans familie har historie med arbejde i hæren og han har altid investeret meget energi i støtten til amerikansk militær.
Dem, der er lidt ældre og interesserer sig for countrymusik, vil sikkert kunne huske “Balladen om Dixie Chicks” i 2003 – et par år efter terror-angrebet på Twin Towers. Tobys Keiths sang “Courtesy of the Red, White, & Blue” vækker nok ikke helt de samme følelser idag, men hele historien var et forvarsel om positionerne i amerikansk politik idag også.
Wild Shot Mezcal sælges med en lille “orm” i bunden af hver flaske. Der er nu ikke tale om orm, men derimod larvetilstanden af et møl, der lever som et skadedyr i agaveplanten.Du kan læse mere om “ormen” i tequila og mezcal her: https://www.tequila.dk/alt-om-tequila-mezcal/tequila-mezcal-faq.html
Larven er naturligvis fuldstændigt ufarlig og man kan roligt spise den. …hvis man da har modet!… Larven tilfører ikke nævneværdigt smag til mezcal’en og er mest et muntert indslag, som kan sprede lidt god stemning og hygge blandt vennerne.
Wild Shot er en solid, røget og fyldig mezcal med en afbalanceret sødme. Den er robust og i høj grad velegnet til, eller efter et godt måltid mad i godt selskab.
Så er du automatisk med i lodtrækningen om en Maracame Tequila Blanco
Vi trækker lod den sidste dag hver måned. Vinderen får besked direkte.
NB.Tjek din mailboks og godkend din tilmelding, ellers bliver den ikke registreret.